Sundhed og arbejdsmiljø

Vi er en af Nordens største arbejdsgivere med en omfattende produktionsvirksomhed, som er kendetegnet af, at de fleste af vores medarbejdere har fysisk krævende arbejde. Derfor har arbejdsmiljøet og sundheden høj prioritet. Vi arbejder systematisk og langsigtet for at være en ansvarlig og attraktiv arbejdsgiver med sunde medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder desuden for en bæredygtig arbejdssituation, som giver vores medarbejdere mulighed for at kombinere arbejdsliv og privatliv.

Attraktivt arbejdsklima og sunde medarbejdere

For PostNord som servicevirksomhed har medarbejderne afgørende betydning for, at vi kan fortsætte fremgangen og fastholde vores stærke konkurrenceevne. Det er vores opfattelse, at godt arbejdsmiljø, lavt sygefravær og høj trivsel indvirker positivt på kvalitet, produktivitet, service og kundetilfredshed. Vi ved, at medarbejdere, som trives, er sunde og har et godt arbejdsmiljø, præsterer bedre. Det er vigtigt for os at give vores chefer og medarbejdere de nødvendige forudsætninger for at finde en god balance i livet.

Positive resultater og løbende forbedringer

Vi har i lang tid været involveret i sundhed og arbejdsmiljø og har fået positive resultater ud af det. Vi har stablet et arbejdsmiljøarbejde på benene, som er i topklasse, og vi har skabt et arbejdsklima præget af trivsel, lavere sygefravær og engagerede medarbejdere. Eksempelvis modtog vores postterminal i Sundsvall i 2009 den svenske pris Årets sundeste arbejdsplads. Vi læner os dog ikke tilbage og stiller os tilfredse med det, vi har opnået. Det er vores indstilling, at vi altid kan blive bedre og gøre mere.

Succesen for vores sundhedsarbejde er baseret på, at ledelse, chefer og medarbejdere på alle niveauer i virksomheden engagerer sig, og på, at vi fokuserer på både fremmende, forebyggende og rehabiliterende tiltag. Disse tiltag tager hensyn til den enkelte arbejdsplads og medarbejdernes forudsætninger.

Sunde medarbejdere og et godt arbejdsmiljø

Sundhed er et af koncernens tre fokusområder i forbindelse med vores personalearbejde. De to øvrige er lederskab og medarbejderskab. Fokusområderne er indbyrdes forbundne, og takket være vores indsats på alle tre områder skaber vi forudsætningerne for sundhed, et godt arbejdsmiljø, tilfredse kunder og en velfungerende produktion.

Sundt lederskab og personligt ansvar

Det er dog ikke nok, at PostNord tager ansvar, skaber forudsætningerne og giver medarbejderne redskaber, støtte, information, aktiviteter og sundhedsfremmende tiltag. For at vi kan opnå den fulde virkning, er det afgørende, at den enkelte medarbejder påtager sig et personligt ansvar og tager imod virksomhedens tilbud, og at chefer på alle niveauer tager ansvar og engagerer sig for på denne måde at bidrage til et godt arbejdsklima med velfungerende arbejdsgrupper. Der er tale om et gensidigt ansvar, hvor den enkelte medarbejder selv kan påvirke og engagere sig på forskellige måder.

Et arbejdsmiljø i topklasse

Efter flere års målrettet indsats har vi opnået arbejdsmiljøcertifikat for vores danske forretning, og dermed står vi med et af de stærkeste beviser på, at vores arbejdsmiljøarbejde er i topklasse. Certifikatet er en anerkendelse af, at vi overholder de strenge krav i den internationale standard for arbejdsmiljø, OHSAS 18001.

Vores langsigtede og ihærdige indsats for løbende at forbedre og udvikle arbejdsmiljøet giver gode resultater og fører til øget kvalitet på vores arbejdspladser. Et andet resultat er den løbende tilpasning og udvikling af arbejdsredskaber og -metoder, som har til formål at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø. Vi har eksempelvis udviklet elcykler, som gør arbejdet lettere for postbudene, og løftehjælpemidler til medarbejderne i vores pakketerminaler.

Arbejdsmiljøundersøgelser giver en mere effektiv indsats

Vi foretager systematiske og regelmæssige medarbejder- og arbejdsmiljøundersøgelser for at evaluere og følge op på arbejdsmiljøet og arbejdsklimaet og for at gennemføre forbedringer. Vi har også systemer, som rapporterer og følger op på arbejdsskader. Resultaterne bruges til at identificere fejl og gennemføre tiltag, der yderligere skal forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden, øge tvivslen og forbedre medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed.

Inspiratorer og specialister coacher medarbejderne

Vi benytter sundhedsinspiratorer i Sverige og specialister i sygefravær i Danmark for på den måde at nå ud til alle vores geografisk spredte arbejdspladser. De arbejder forebyggende med sundhedsspørgsmål og sundhedsfremmende aktiviteter på arbejdspladserne. De coacher, inspirerer og oplyser deres kolleger om bl.a. kost, sundhed, stress og trivsel. Inspiratorerne og specialisterne får uddannelse, materiale og støtte, så der kommer et godt resultat ud af deres arbejde.

Rekreation, fritid og socialt fællesskab

Vi bakker op om det sociale fællesskab og støtter tilstedeværelsen af en lang række foreninger, som tilbyder et righoldigt udbud af fritids- og sportsaktiviteter samt sundhedsfremmende arrangementer for medarbejderne. Vi arrangerer desuden forskellige kulturaktiviteter, rejser og konkurrencer.


Seneste opdatering: 07 nov 2011 11:33