Filialchef Lars-Göran Larsson begyndte hos Posten for 25 år siden, og han er gået glad på arbejde hver eneste dag. "Jeg har ikke oplevet en dag, hvor jeg ikke trives her", fortæller han.
Hvordan er din karriere i PostNord forløbet frem til i dag?
– Jeg begyndte hos Posten i 1985 og arbejdede som chauffør indtil 1990, hvor jeg blev trafikleder. Siden 2008 har jeg været filialchef i Eskilstuna.
Hvad indebærer din rolle som filialchef?
– Jobbet går ud på at drive denne DIP* så omkostningseffektivt som muligt og opretholde højest mulige kvalitet. Som chef er jeg med i virksomheden hele tiden, og jeg forsøger at gøre de rigtige ting og få medarbejderne med mig i alt.
Hvad laver I i terminalen?
– Vi afleverer og afhenter gods til og fra kunderne i vores distributionsområde, der dækker halvdelen af Sörmland. Vi har en daglig volumen på cirka 2.500 pakker og 200 paller.
Hvad har fået dig til at blive hos PostNord?
– Jeg har været her i 25 år i år og har nydt hver eneste arbejdsdag.
Hvad er dit stærkeste minde fra dine år hos Posten?
– Det er, at vi kom igennem lavkonjunkturen i 2009 uden at skulle opsige nogen medarbejdere.
Hvilke fritidsinteresser har du?
– Min største interesse er golf. Jeg er medlem af en klub, der hedder Torsla, og som ligger 10 km uden for Eskilstuna. Mit handicap er 26.
Hvilke tips har du til dem, der kommer på besøg i Eskilstuna?
– Eskilstuna er bedst kendt for Parken Zoo og Rademachersmedjorna, så de steder synes jeg, man skal besøge. Jeg kan selv godt lide at komme på bådehavnen i Sundbyholm.
* DIP = distributionspunkt. Et sted, der er knudepunkt for aflevering og afhentning af gods til og fra kunderne inden for et givent område.