Vi distribuerer 11 mio. breve, omkring 400.000 pakker og 11.000 paller med gods til Nordens 25 mio. indbyggere og to mio. virksomheder – alle hverdage! Året rundt, døgnet rundt arbejder vi for at hjælpe vores kunder med kommunikations- og logistikløsninger i verdensklasse – pålidelige, tilgængelige og effektive løsninger, som styrker vores kunders konkurrenceevne.
PostNord AB er moderselskab i den koncern, som er resultatet af sammenlægningen af Post Danmark A/S og Posten AB. Indtil maj 2011 hed selskabet Posten Norden AB. Vi er førende i Norden inden for vores forretningsområder, og vi opererer på liberaliserede markeder. Vi udvikler nu vores virksomhed og vores sortiment, så vi kan opfylde efterspørgslen efter kommunikationstjenester og vokse på det nordiske logistikmarked.
PostNord er:
- Førende aktør inden for erhvervskommunikation i Norden.
- Hele Danmarks og Sveriges postvirksomhed.
- En af de største aktører på reklamemarkedet i Norden.
- Førende aktør inden for effektive logistiktjenester til, fra og i Norden.
- Den stærkeste forretningspartner til e-handel i Norden.