Vi opererer på kommunikations- og logistikmarkederne i Norden. Kommunikationsmarkedet gennemgår en strukturændring med øget digitalisering og kraftigt faldende brevmængder. Logistikmarkedet præges af vækst og lav konsolidering. Markedsudviklingen giver os både nye og anderledes forretningsmuligheder.
Kommunikationsmarkedet
PostNord er en af de største enkeltaktører på kommunikationsmarkederne i Danmark og Sverige.
Kommunikationsmarkedet er præget af hård konkurrence. Digitale alternativer erstatter fysiske forsendelser, og brevmængderne falder overalt i verden.
I Danmark har volumenfaldet været særlig stort de senere år. Det skyldes delvist, at erhvervslivet og samfundet har taget vidtgående initiativer for at skabe digitale infrastrukturer og nye e-tjenester til kommunikation.
Der er på det svenske marked endnu ikke set den type koordinerede digitaliseringsstrategier, som driver substitutionen i Danmark. Men også i Sverige er mængderne i de seneste år faldet væsentligt. Efterspørgslen efter breve som en stærk kommunikationskanal har dog hidtil været mere robust i Sverige end i Danmark.
Volumenfaldet forventes at fortsætte i de kommende år både i Danmark og Sverige.
Logistikmarkedet
PostNord er en af Nordens største logistikaktører.
Logistikmarkedet i Norden drives bl.a. af global vækst og handel samt stigende outsourcing og e-handel. Udviklingen på det nordiske logistikmarked er forholdsvis tæt knyttet til BNP. Vi vurderer, at væksten på logistikmarkedet i Norden fortsætter med at være på niveau med eller større end BNP-udviklingen med delmarkeder, som vokser endnu hurtigere.
Der er betydelige stordriftsfordele for logistikvirksomheden. Alligevel er der forholdsvis mange små og store logistikaktører, og det præger konkurrencesituationen. Det er noget, der hele tiden stiller krav til os om at være omkostningseffektive og kundefokuserede.
Læs mere om PostNords markeder her.