Logistik

Posten Logistik er Nordens førende logistikvirksomhed. Vi sørger for, at både internationale og nordiske virksomheder hver dag kan nå ud til 25 mio. personer og to mio. virksomheder.

Norden er en udfordring for alle logistikvirksomheder – her bor kun 4 pct. af Europas befolkning, men arealmæssigt tegner regionen sig for næsten 20 pct. Afstandene er store, og mange områder er tyndt befolkede.

Nordens mest fintmaskede distributionsnet

Posten Logistik har en unik position i Norden. Vi har Nordens mest fintmaskede distributionsnet. Vi leverer hver dag 500.000 pakker og 60.000 paller til tilfredse erhvervskunder i hele Norden. Vores unikke dækning og uovertrufne leveringssikkerhed er vores største styrke. Ingen har flere postcentre og servicesteder end os.

4.400 udleveringssteder til private

Vi har i alt 4.400 udleveringssteder til leverancer til private. Vores ekspeditionssteder har lange åbningstider og findes altid i nærheden af dine kunder. Med vores ekspeditionssteder når vi ud til 25 mio. personer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

International dækning via verdensførende netværk

Takket være koncernens aktiviteter i Tyskland kan vi tilbyde gode løsninger til kunder i Europa, som har brug for at levere pakker og paller til virksomheder og private i Norden.

Vi kan desuden via vores partnerskab med det velrenommerede, verdensomspændende DPD-netværk tilbyde hurtige og sikre pakke- og palletransporter til og fra hele verden.


Seneste opdatering: 03 nov 2011 15:59