Ligestilling og mangfoldighed

Alle medarbejdere skal føle sig stolte over at arbejde i PostNord. Et aktivt ligestillings- og mangfoldighedsarbejde bidrager til at skabe motiverede medarbejdere, tilfredse kunder og et stærkt varemærke.

Forskellighed beriger

Koncernens arbejde for ligestilling og mangfoldighed tager udgangspunkt i den holdning, at menneskers forskellighed er berigende. Forskellighed bidrager til at skabe en mere attraktiv og dynamisk arbejdsplads.  

Ligestilling

PostNord skal tilbyde lige muligheder for mænd og kvinder og skal gå imod lønforskelle, som ikke er fagligt begrundede. Koncernen har i lang tid arbejdet med ligestillingsspørgsmål, men der findes stadig forbedringsområder.

For at øge tempoet i ligestillingsarbejdet har ledelsen truffet beslutning om et koncernfælles mål, som angiver, at 40% af alle chefer og ledere skal være kvinder i 2015. I 2012 udgjorde andelen af kvinder, som var chefer og ledere 29%.

I Danmark har virksomheden tilsluttet sig den danske ligestillingsministers charter for flere kvinder i ledelse. Denne aftale er indgået i samarbejde med offentlige og private virksomheder, bl.a. med det mål at øge andelen af kvinder i ledende stillinger.

Mangfoldighed

Koncernen har en nulvision for diskriminering, og den holdning, at alle har den samme værdi, skal vinde indpas på vores arbejdspladser. Med næsten 70 nationaliteter, ca. 50 sprog samt forskellige kulturer og religioner opstår der ind imellem desværre diskriminering af forskellig art. Det samarbejde, der kræves, for at vi i fællesskab kan klare udfordringerne, styrker os alle, både de enkelte medarbejdere, virksomheden og det samfund, der omgiver os.

Som støtte for dette arbejde har vi vores leveregler og adfærdskodeks. Hver enkelt arbejdsplads skal arbejde for at indeholdet heraf bliver forankret hos enhver. Der gennemføres medarbejderundersøgelser, medarbejdersamtaler og spørgeundersøgelser om arbejdsmiljø der sikrer opfølgning på- og dialog om mangfoldighed.

Åben arbejdsplads

Der er i PostNord mange gode eksempler på, at personer med funktionsnedsættelse tilbydes hjælpemidler, så de kan arbejde på lige vilkår med andre. PostNord påtager sig på denne måde et samfundsmæssigt ansvar, som er til glæde for både borgere og virksomheden.

Et eksempel herpå er pakketerminalen i Brøndby. I den periode, hvor der har været ansat døve medarbejdere i terminalen, har medarbejderundersøgelser peget på en påfaldende stigning i tilfredshed og stolthed generelt blandt terminalens medarbejdere.


Seneste opdatering: 22 mar 2013 16:03