Følgende grupper er vores nøgleinteressenter:
Ejere
PostNord AB er et svensk aktieselskab (publikt aktiebolag), som ejes 40% af den danske stat og 60% af den svenske stat. Staterne er repræsenteret af henholdsvis det svenske Finansdepartementet og det danske Transportministerium. Der er en stemmefordeling på 50/50 mellem de to stater. PostNord AB er moderselskab i koncernen.
Læs mere om selskabsledelse
Samfundet
Den danske og svenske postlovgivning og de hertil knyttede bestemmelser definerer kravene til de posttjenester, som er omfattet af befordringspligten i Danmark og Sverige. PostNord deltager i en række internationale brancheorganisationer, eksempelvis PostEurop og International Postal Corporation (IPC), hvor der drøftes forskellige brancheanliggender, bl.a. miljøet. Der føres desuden en løbende dialog med forskellige interesseorganisationer, som repræsenterer erhvervsdrivende, beboere i tyndtbefolkede områder, bevægelseshæmmede m.fl.
Kunder
Størstedelen af PostNords indtægter kommer fra virksomheder og organisationer. En stor del af modtagerne er forbrugere. Det er vigtigt, at kunderne oplever PostNord som en pålidelig og tilgængelig forretningspartner, idet det er en forudsætning for, at koncernen kan drive sine aktiviteter med succes.
Læs mere om kunder
Medarbejdere
PostNord er en af Nordens største arbejdsgivere. Medarbejdere med den rigtige kompetence og engagement har afgørende betydning, for at vi kan få tilfredse kunder, og virksomheden kan få succes. Som en af Nordens største arbejdsgivere har PostNord et stort socialt ansvar.
Læs mere om medarbejdere
Leverandører
PostNord foretager årligt indkøb for milliardbeløb fra en lang række leverandører. Størstedelen af PostNords indkøb er knyttede til transporter og tjenesteydelser. Koncernens leverandører forpligter sig til at leve op til virksomhedens adfærdskodeks for leverandører.
Samarbejdspartnere
Som en af Nordens største virksomheder samarbejder PostNord med en lang række virksomheder, organisationer og sammenslutninger i forskellige sammenhænge og i forbindelse med forskellige spørgsmål, som har relation til koncernens virksomhed. Blandt koncernens vigtigste samarbejdspartnere er postbutikkerne inden for detailhandlen i Norden, eftersom de spiller en vigtig rolle for arbejdet med at gøre PostNords sortiment tilgængeligt for private og virksomheder.
Læs mere om samarbejdspartnere