Samfund

Som den førende kommunikations- og logistikvirksomhed i Norden påvirker PostNord det samfund, vi er aktive i.

PostNord udfører de posttjenester, som er omfattet af befordringspligten i Danmark og Sverige, og har desuden omfattende aktiviteter i Norge, Finland og flere andre lande. 

Vi er blandt andet en af Nordens største arbejdsgivere og vi opfylder store dele af virksomhedernes og privates behov for kommunikation. Vi spiller således en vigtig rolle i samfundet og har derfor en langsigtet ambition om at tage ansvar for at forvalte denne rolle på bedste måde og bidrage til en bæredygtig udvikling.  

PostNord ejes af den danske stat gennem Transportministeriet i Danmark og af den svenske stat, som repræsenteres af det svenske Finansdepartamentet. Ejerne definerer i vedtægterne de overordnede specialiseringsområder for aktiviteterne i PostNord. På generalforsamlingen træffer ejerne beslutninger og følger op på PostNords aktiviteter.  

Ca. 95% af koncernens distributionsindtægter kommer fra virksomheder. En stor del af virksomhedernes kunder er private, som modtager forsendelser. Kundernes behov og ønsker styrer PostNords udvikling af nye tjenesteydelser. 

Vi samarbejder med en lang række virksomheder, organisationer og sammenslutninger. Et eksempel er vores partnere inden for detailhandlen, som på en lang række steder i Norden tilbyder koncernens tjenester til private og til virksomheder. Et andet eksempel er vores indkøb fra mere end 26.000 leverandører. Et tredje eksempel er samarbejdsarrangementer, hvor vi støtter idræt, kultur, bæredygtig udvikling, socialt ansvar og andre områder, som koncernen ønsker at fremme.

 


Seneste opdatering: 04 jun 2010 22:51