Vores samarbejder og sponsring

PostNord deltager aktivt i de samfund, hvor koncernen har sine aktiviteter. Indsatsen koncentreres om få, større projekter, fortrinsvis inden for idræt og kultur samt til støtte for børn og unge. 

. På den måde får koncernen langsigtet kontinuitet og gensidig nytte af vores samarbejder. I dag har vi samarbejder inden for følgende områder:

Cykling

Mange af PostNords medarbejdere bruger cyklen i det daglige arbejde. I Danmark omdeles f.eks. op til 70% af brevene af cykelpostbude. Det er derfor naturligt, at PostNord bidrager til at udvikle cykling ved at samarbejde med Danmarks Cykle Union og Svenska Cykelförbundet. Gennem disse engagementer skaber koncernen bedre forudsætninger for at udvikle cykelsporten og støtte en voksende folkesport, som gavner både sundhed og miljø.

Fodbold

Fodbold har en bred forankring blandt mennesker, og hundredtusindvis af hjerter banker for sporten, både hos aktive udøvere og hos tilskuerne. PostNord er stolt sponsor af det Svenska Fotbollsförbundet.

Augustprisen

Det skrevne ord får stadig større betydning i den digitaliserede verden. PostNord vil inspirere alle til at læse og skrive mere. Med den tydelige kobling til det skrevne brev og vores virksomhed har vi valgt at samarbejde med Sveriges største litterære pris næst efter Nobelprisen, nemlig Augustprisen.

Velgørenhedsfrimærker

Post Danmark og Posten udgiver hver for sig særlige frimærker, hvor en del af frimærkeprisen går til udvalgte velgørende organisationer, som vælges årligt. Organisationerne skal have et godt omdømme og være aktive inden for bistand, sundhed eller miljø. I 2015 gik de indsamlede penge til Verdensnaturfonden WWF i Danmark og Sverige.

Julemærkefonden og Mentor

PostNord er også engageret i indsatsen for børn og unge med behov for støtte. I Danmark støtter vi Julemærkefonden i dens arbejde for at hjælpe udsatte børn med at få et godt selvværd. I Sverige samarbejder vi med stiftelsen Mentor, som i tæt samarbejde med erhvervslivet arbejder for at få unge til at fravælge vold og stoffer.

Læger uden grænser

PostNord støtter Læger uden grænser ved at bidrage økonomisk til organisationens arbejde. Læger uden grænser er en medicinsk humanitær organisation, som redder liv og hjælper mennesker i nød. De har egne projekter i over 60 lande rundt om i verden.

Ud over de nævnte engagementer har PostNord deltaget i flere regionale, nationale og internationale initiativer inden for bæredygtig udvikling, klimaspørgsmål samt service- og tilgængelighedsspørgsmål.

Sidst opdateret: 21-12-2016 09:47