Thomas’ (h)jul

Jeg glæder mig i denne tid ….. og jeg kan vist godt tale om en tidlig julegave, for efter måneders forberedelse er har vi nu åbnet op for tilmeldinger til den nye erhvervscykelklub; PostNord Velo, som jeg har fået æren af at være Velo Manager for.

I 8 år har PostNord haft en succesfuld erhvervscykelklub. Hele konceptet for klubben er nu blevet nytænkt og transformeret, så den nu bliver et erhvervsnetværk med tilknyttet cykling og velgørenhed i relation til Julemærkefonden.

Det vil med andre ord sige at klubben nu bliver et erhvervscykelnetværk som bygger på tre ben;

  • Det første er cyklingen. Træning og vejledning bliver som hidtil i samarbejde med Danmarks Cykle Union og kompetente trænere og af og til landsholdstrænere. Som noget nyt kommer der også mulighed for træningsophold og -ture i udlandet, for egen regning og frivillig tilvalg.
  • Det andet ben er, at man bliver del af et attraktivt erhvervsnetværk. Hver deltager bidrager med værdi til netværket og samtidig skal vedkommende have, eller have potentiale til, en relevant relation til PostNord. Der er dog også plads til andre– undtagen konkurrenter. 
  • Tredje ben er velgørenhedsindsatsen i samarbejde med Julemærkefonden. Hvert medlem bliver automatisk Julemærkeven, hvor alle har en målsætning om at indsamle 5.000 kr. til Julemærkefondens arbejde.

Som noget nyt skal hvert enkelt medlem betale for at være med. Penge går udover en direkte donation til Julemærkefonden til klubtøj og til netværksaftener med oplæg om emner, som er relevante for medlemmerne for at gøre netværket endnu mere attraktivt at være en del af. Medlemskabet af PostNord Velo gælder så længe, den enkelte har lyst.

Endvidere bliver klubben omdrejningspunkt for PostNord Danmarks øvrige markedsrettede events og aktiviteter. Vi forsøger med andre ord at optimere vores indsatser således at vi får synergier af cykelklub, sponsorater og events, så disse kan komme til gavn for endnu flere kunder.

Jeg har masser på hjertet som jeg løbende vil poste, så glæd dig til mere spændende info fra mig om; velgørenhed, børn, kvinder, motion, sund livsstil, erhvervsnetværk - spændende interviews af  kunder, input fra konferencer og endelig ”Sådan bidrager markedsføringsindsatser til resten af forretningen".

I’ll be back

Thomas Fyrst, marketingkoordinator i Sales & Customer Excellence og Velo Manager.

PostNord Velo – vi cykler for børn, www.postnordvelo.dk

#PostNordVelo #Vicyklerforbørn

Sidst opdateret: 16-12-2016 09:42