Vinderteam Norge

May-Kristin S. Willoch, Team E-handel, Norge:

May-Kristin S. Willoch

Vi har arbejdet meget med kommunikationen

For Team E-handel i Norge blev teamkonkurrencen en metode til at minde sig selv om, hvad de havde haft succes med, f.eks. at de i løbet af ti år har opbygget et stort net af ekspeditionssteder i Norge

– Det er et fantastisk godt resultat, som vi skal være stolte af, siger May-Kristin S. Willoch, teamchef.

Under arbejdet med bidraget til konkurrencen blev medarbejderne mindet om, hvor meget de havde haft succes med.

– De har opbygget et net af ekspeditionssteder med 1.500 butikker. Vores kunder er tilfredse, og vi arbejder med virksomhedsudvikling. Det var positivt for teamet at få lejlighed til at synliggøre for sig selv, hvad de i fællesskab har præsteret gennem årene.

Teamet arbejder systematisk med udvikling og forbedringer. De seneste år med særlig fokus på kommunikationen.

– Medarbejderne efterspurgte mere information og større åbenhed.

I dag kan man bl.a. mærke forskellen på, at der er blevet højere til loftet.

– I begyndelsen var det kun få, der sagde noget, når vi spurgte, hvad der kunne forbedres. Men så var der nogle enkelte, der vovede pelsen, og da de andre så, at det gav resultat, begyndte de også at være mere åbne, siger May-Kristin S. Willoch.

Det, hun selv har arbejdet mest med i sit eget lederskab, er at se og coache sine medarbejdere. Nu præsenterer hun ingen færdige løsninger, men opmuntrer til diskussion og selvstændig tænkning.

– At lede betyder at opnå resultater gennem andre. Derfor skal man have fokus på medarbejderne og ikke kun på det, de skal præstere.

Sidst opdateret: 13-01-2017 12:38