Lastbilchauffører

Bliv en del af vores team i Fredericia

Her er det frie og uafhængige job til dig, der har lyst til at få et stort ansvar og ordnede arbejdsforhold. Nu kan du komme med i PostNord Danmarks professionelle chaufførteam, hvor du sammen med gode kolleger får ansvaret for at køre post til og fra vores centre.
 
Du bliver tilknyttet vores kørselsafdeling i Fredericia, Snaremosevej 65, 7000 Fredericia. Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer om ugen. Du har vagter, der kan ligge på alle ugens syv dage og på alle tidspunkter af døgnet. Du får en fast månedsløn, og når du arbejder i tidsrummet 17.00-06.00, optjener du frihed og tillæg. Stillingerne er varige med tiltrædelse snarest muligt.
 
Du har hvad der skal til
Du har gyldigt kørekort til lastbil (C), anhængerkort (E) og elektronisk førerkort. Du har gyldigt chaufføruddannelsesbevis.  Du læser, skriver og taler dansk på et tilfredsstillende niveau.
 
Vi leverer
Du får en uniform, som skal bæres i arbejdstiden. Løn- og ansættelsesforhold efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejdere.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

PostNord Danmark er en af landets største virksomheder i et spændende marked, der hele tiden udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til at kunne omstille os hurtigt og effektivt og gøre en forskel for vores kunder. 

Sådan søger du
Der er ingen ansøgningsfrist for dette stillingsopslag. Stillingsopslaget vil blive lukket når vi har modtaget tilstrækkeligt med ansøgere.
 
Udfyld en ansøgning nedenfor. Hvis du vil have yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60.

Ansøgningsfrist:

Ingen Søg dette job
Sidst opdateret: 07-06-2016 11:43