Fredag-/lørdagsomdelere

FRISK LUFT TIL HJERNECELLERNE

Bliv postomdeler om fredagen/lørdagen i Viborg!

 

KORT OM JOBBET

Her er det frie og uafhængige job til dig, der har lyst til at få en god løn, et stort ansvar og frisk luft. Sammen med gode kolleger skal du omdele post på knallert om fredagen/lørdagen. I ansøgningsskemaet kan du skrive hvilke dage du kan arbejde. 

  • Du bliver tilknyttet distributionscenteret i Viborg, Industrivej 21 F, 8800 Viborg.
  • Du arbejder 1 - 2 dage om ugen.
  • Du skal møde om fredagen, normalt kl. 6.30 og arbejde op til 9 timer.
  • Du skal være mødestabil og regne med at skulle møde hver fredag.
  • Om lørdagen er mødetiden normalt 6.30 og du arbejder ca. 7½ time.
  • Du vil blive oplært og skal derfor kunne afsætte op til 5 dage i træk til indøvelse og oplæring.
  • Der er mulighed for også at blive tilknyttet vores vikarkorps.
  • Timelønnen er 114,98 kr.
  • Løn- og ansættelsesforhold efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler med 3F for postarbejdere.

Du læser, skriver og taler dansk på et tilfredsstillende niveau.

Det er et krav, at du har kørekort og det er en fordel, hvis du har erfaring med knallertkørsel.

Jobbet kræver en god fysik og vi forventer at du bliver i jobbet i mindst ½ år.

KOM MED I VORES PROFESSIONELLE TEAM

Vi sikrer, at du kan udføre dit arbejde professionelt. Efter en grundig introduktion kommer du til at arbejde sammen med et team af dygtige kolleger. Du får brug for et godt overblik – og du får mulighed for at holde dig i god form. 

DIN INDSATS HAR STOR BETYDNING

En dag om ugen er du med til at sikre, at alle i vores område får posten til tiden. Sammen skaber vi værdi for vores samfund, derfor har både vi, dine kolleger og kunder stor tillid til dig som postomdeler. Du er vant til at tage ansvar, arbejde selvstændigt og skabe god kontakt til de mennesker, du møder på ruten. 

ET JOB I UDVIKLING

Post Danmark er en af landets største virksomheder i et spændende marked, der hele tiden udvikler sig. Kompetente og engagerede medarbejdere er vores vigtigste ressource til at kunne omstille os hurtigt og effektivt og gøre en forskel for vores kunder. Med vores brede vifte af funktioner og opgaver inden for såvel drift som administration og ledelse, er der jobmuligheder inden for en række forskellige fagområder. Post Danmark er én af PostNords virksomheder i Danmark og varetager postservicen til privatpersoner og virksomheder i Danmark. 

ANSØGNINGSFRIST

Der er ingen ansøgningsfrist for dette stillingsopslag. Stillingsopslaget vil blive lukket når vi har modtaget tilstrækkeligt med ansøgere.  

JOBAGENT

Er denne stilling ikke lige det du søger? Du kan se alle vores ledige stillinger på PostNord Danmarks hjemmeside www.postnord.com/da og her kan du også oprette en jobagent. 

SÅDAN SØGER DU

Udfyld en ansøgning nedenfor (e-mailadresse nødvendig). Hvis du vil have yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til vores rekrutteringscenter på tlf.52 29 18 60

Ansøgningsfrist:

Ingen Søg dette job
Sidst opdateret: 23-05-2016 10:50