Frimærker

Englænderen Rowland Hill får normalt æren for at have opfundet enhedsportoen. Den blev indført i 1840 og banede vejen for brugen af frimærker.

Den måde, hvorpå man tidligere havde taget sig betalt for befordring af breve – dvs. på basis af, hvor langt brevet skulle befordres og/eller dets vægt – var kompliceret og svært at forstå. Nu blev det besluttet, at den samme porto skulle gælde for al befordring inden for landets grænser, og dermed kunne man også begynde at sælge frimærker som dokumentation for, at det var betalt for brevet.

Enhedsporto 1851 i Danmark

Danmark indførte enhedsporto og frimærker i 1851. Portoen for et brev af maks. 1 lods vægt var 6 riksbankskilling (Rbs), men hvis brevet blev frankeret med et frimærke, var prisen i stedet 4 Rbs. Information om det nye system blev offentliggjort i en af Københavns aviser. Samtidig blev der trykt instruktioner i anvendelsen af frimærker, og disse kunne købes på de større postkontorer. Frimærket skulle fæstnes i det øverste højre hjørne af adressefeltet. Hvis det blev placeret noget andet sted på brevet, blev det betragtet som ufrankeret, og så kom afsenderen til at betale en gang til.

"Medelporto" i Sverige 1855

Den svenske poststyrelse drøftede ideen i yderligere nogle år, men efter kraftig opfordring fra forskellige sider indførte den svenske riksdag en "medelporto" på 4 skillling i 1855. Samme år begyndte man at sælge frimærker, der var tegnet, graveret og trykt af en greve Pehr Ambjörn Sparre. Mærkerne var udformet efter de mest moderne principper. De blev perforeret, så det ikke var nødvendigt at klippe dem fra hinanden, og de kunne fås i fem farver.

Efter en træg start blev frimærkerne hurtigt populære. Ingen kan med sikkerhed sige, hvornår man begyndte at samle frimærker, men en aktivitet, der begyndte som spændende tidsfordriv hos især kvinder og børn, udviklede sig snart til filateli med mange penge involveret. I dag betaler samlere millioner af kroner for disse rariteter.

Sidst opdateret: 24-11-2015 09:39