PostNord Fulfilment udpeget som Årets Initiativ

PostNord Fulfilment har fået Ljungby Business Arenas pris for Årets Initiativ på Kann Galaen 2015 den 6. november. 

Det var Stefan Lager, chef for Fulfilment, som modtog prisen.

- Prisen betyder, at alle de ildsjæle og mennesker i Fulfilment, som har gjort dette muligt, bliver anerkendt. Den er samtidig et bevis på, at andre også synes, at vi gør en forskel, siger Stefan Lager.

Den begrundelse, Ljungby Business Arena gav, var: "Prisen går til en aktør som med sin beslutning om at etablere sig i Ljungby beviser det, vi alle vidste i forvejen – at Ljungby er det bedste logistiksted både nu og i fremtiden. Man sikrer også mindst 100 nye job i Ljungby."

- Fulfilment stammer fra Ljungby, og da vi vurderede udviklingsmulighederne, fandt vi, at det var bedst fortsat at ekspandere på stedet. Adgang til kompetencer og en god dialog med kommunen, som hurtigt kunne finde en grund og give byggetilladelse var medvirkende. Men det helt afgørende var, at vi derfor kunne leve op til alle vores kunders forventninger og krav, siger Stefan Lager. 

Om Fulfilment
Med Fulfilment tilbyder PostNord Sverige tilpassede logistikløsninger til lagerhåndtering, transport og forædling af kundernes produkter for at skabe merværdi for slutkunden.

Om prisen
Prisen for Årets Initiativ er en vandrepris, der uddeles af Ljungby Business Arena.

Sidst opdateret: 17-11-2015 09:22