Nordea vælger Strålfors som partner – igen

Nordea går nu over til digital kundekommunikation. De får hjælp af PostNord Strålfors og en ny multikanalløsning.

Nordea har samarbejdet med Strålfors i over 40 år. Sammen leder de hele tiden efter nye løsninger.

– Vi oplevede allerede i 2008, at de fysiske mængder faldt.  Stadig flere meddelte, at de ønskede at få information fra banken digitalt. Det drejede sig bl.a. om internetfakturaer, kontoudtog og årsopgørelser, siger Hans Nilsson, den ansvarlige sælger i PostNord Strålfors.

Nordeas beslutning om at digitalisere skyldes derfor modtagernes ændrede vaner. PostNord Strålfors afgav tilbud og fik opgaven med at gennemføre ændringen.

Multikanalløsning

Nordea har valgt at bruge en multikanalløsning, der giver mulighed for at udsende et budskab i flere forskellige kanaler.

– Vores løsning, som nu i første omgang handler om at udsende kommunikation til digitale postkasser, gør det også muligt at tilknytte andre digitale løsninger. Det er vigtigt, fordi vi ikke ved, hvad der vil ske om tre, fem eller otte år, siger Hans Nilsson.

Lønspecifikationer

Projektets første del omfatter lønspecifikationer, hvor Nordea har ansvaret for udbetalingerne. Også distribution af lønspecifikationer indgår.

- Når vi får filerne fra Nordea, matcher vi persondata med den digitale postkasses modtagerregister og udsender lønspecifikationerne digitalt, hvis kunden er registreret som modtager hos en digital postkasse. Hvis modtageren ikke findes i registret, sendes lønspecifikationen via post eller eBREV, siger Andreas Davidson, Business relation representative i PostNord Strålfors.

Sidst opdateret: 21-03-2016 14:43