Nye forretningsmuligheder på det europæiske e-handelsmarked

Sælger du allerede til private i Europa? Eller overvejer du at udvide din forretning? PostNord lancerer i 2016 en pakketjeneste i samarbejde med DPD Group, som gør det mere fleksibelt for dine kunder at handle i Europa og nemmere for dig selv at gøre forretninger i Europa.

Snart kan e-handelsvirksomheder bruge PostNord som logistikpartner også til flow til forbrugere i Europa.

– Der indledes i løbet af foråret realistiske test med pilotkunder i Danmark og Sverige, som sender pakker til modtagere i Tyskland og Benelux, siger Johan Littmarck, produktchef i forretningsområdet E-commerce & Logistics.

– For vores vedkommende handler det om at sikre hele produktionskæden fra bestilling til afhentning. Vi forventer ingen overraskelser, men det er vigtigt at opfange kundernes synspunkter med hensyn til, hvor godt vi lever op til modtagernes forventninger.

Tidligare B2C-eksport

Tidligare kunne PostNord kun tilbyde B2C-eksport fra Norden til Europa via postsamarbejde og netværk i Danmark og Sverige. Partnerskabet med DPD forbinder nu PostNords 5.880 nordiske servicesteder med DPD's servicenet i Europa.

– Det ser jeg flere fordele ved. Først og fremmest, at vores kunder får adgang til DPD's næsten 20.000 udleveringssteder i Europa, men også, at vi i årets løb vil kunne tilbyde levering til private i Norden med start i Danmark i foråret, siger Katrin Berg, kommerciel chef for E-commerce & Logistics i PostNord.

Samme tjeneste, uanset hvilket land

– Det bliver i kraft af dette partnerskab i princippet den samme tjeneste for vores kunder, uanset hvilket land de vil sende til, og sådan var det ikke med de tidligere posttjenester.

Katrin Berg ser desuden den mere fleksible levering som endnu en mulighed for nordiske netbutikker, som ønsker at gå ind på nye markeder i Europa.

– Der er naturligtvis stadig en del udfordringer, fx forskellige momssatser, men samtidig arbejdes der intensivt med at fjerne de hindringer, der findes. Vi ved, at mange forbrugere i fx Tyskland og Holland er meget interesserede i Norden, og hvis man som netbutik ønsker at vokse, er der et stort potentielt marked på kontinentet.


 

Det nye tilbud

DPD er det næststørste internationale pakkedistributionsnet i Europa. Med 26.000 medarbejdere og et net med 20.000 lokale afhentningssteder leverer DPD group hver dag 3 mio. pakker til mere end 230 lande.

For PostNords kunder medfører det nye samarbejde:

  • Mulighed for at tilbyde levering til et af DPD's servicesteder.
  • Mulighed for at tilbyde en tjeneste med levering til døren, hvor din kunde får at vide, præcis hvornår leveringen sker, men også kan ændre den.
  • Returkoncept.
  • Samme partner og løsning, uanset hvilket land modtageren bor i.
Sidst opdateret: 09-05-2016 10:17