PostNord bliver fast donor til Læger uden grænser

PostNord støtter Læger uden grænser ved at bidrage økonomisk til organisationens arbejde. Læger uden grænser er en medicinsk humanitær organisation, som redder liv og hjælper mennesker i nød. De har egne projekter i over 60 lande rundt om i verden.

I efteråret blev det besluttet, at medarbejdere som alternativ til en traditionel julegave fra koncernen skulle have mulighed for at skænke et tilsvarende beløb til en velgørenhedsorganisation.

Medarbejderne blev opfordret til at indsende forslag til, hvilken velgørenhedsorganisation der skulle støttes, og valget faldt på Læger uden grænser. Det viste sig dog vanskeligt at håndtere donationen i praksis. Skattereglerne indebærer, at virksomheden i så fald pålægges at betale sociale bidrag for julegaven, og gaven anses som skattepligtig indkomst for den enkelte.

Koncernledelsen har derfor bestemt, at koncernen i stedet skænker en julegave til Læger uden grænser. Gaven indebærer, at PostNord bliver såkaldt fast donor til organisationen.

- Jeg synes, at det er et rigtig godt valg, da det er en organisation, som gør en fantastisk indsats over hele verden de mest udsatte steder. De er ikke mindst aktive i konfliktzoner, hvor adgangen til medicinsk hjælp ellers ikke var til stede, siger koncernchef Håkan Ericsson i en kommentar.

Læs mere om Læger uden grænser her.

Sidst opdateret: 21-12-2016 09:49