PostNord i Danmark åbnede døren til Norge

Skanlog/WhiteAway fik gavn af PostNords store netværk i Norden.

Som en af de største lagerførere og distributører af hårde hvidevarer i Danmark og Norden har Skanlog gennem en årrække været en vigtig logistikkunde for PostNord i Danmark. Skanlog styrer fuldt ud lager og distribution for den store hvidevarekunde, WhiteAway, som siden 2011 har været til stede i Norge.

PostNord det oplagte valg

Da WhiteAway sidste år ønskede at udvide i landet, stod PostNord som det oplagte valg.

- Skanlog kom til os og spurgte, om vi var interesserede i at overtage distributionen i Norge fra en af konkurrenterne. Det var selvfølgelig en spændende case, og jeg fik hurtigt skabt en kontakt til mine kolleger i PostNord Norge, fortæller Kenneth Andersson, Key Account Manager i PostNord Danmark.

Kun seks måneder

Resultatet blev, at Skanlog/WhiteAway med afsæt i Danmark ca. seks måneder efter den første dialog kunne starte op på norsk grund – til stor tilfredshed for Johannes Gadsbøll, direktør og medstifter af WhiteAway.

- Det er blevet mere enkelt for os, at vi kun skal henvende os ét sted for at få det til at køre. Det gør os i stand til at fokusere på markedsføring, online osv., forklarer Johannes Gadsbøll, der anslår, at PostNord i 2016 vil køre 60.000-80.000 ture med virksomhedens hvidevarer.

WhiteAway-eksplansionen i Norge omfatter desuden oprettelsen af 16 Skousen-butikker.

PostNord den eneste spiller

Johannes Gadsbøll pointerer, at levering til private i Norge ikke er nær så veludviklet som i Danmark, og at PostNord er en af de få, hvis ikke den eneste spiller, der formår at levere store enheder til slutbrugerne – også i yderområderne. Noget, som Peter Nørgaard, salg- og marketingdirektør i Skanlog, også slår på i valget af PostNord.

- Fra Danmark har vi mere end ti års erfaring med et velfungerende setup for levering til private. På området for hvidevarer knytter der sig en række tillægsservices, som ikke gælder for pakker, så derfor er det en anderledes udfordring. Efterhånden mangler vi kun at tage det fulde skridt og så også sørge for installationen, siger han.

PostNord - nordisk forretningspartner

Kenneth Andersson er glad for at kunne bruge sit netværk inden for PostNord til at udvikle samarbejdet mellem to parter, der opererer i Norden.

- Det er meget givende sådan at kunne binde folk sammen og skabe løsninger på tværs i Norden. På den måde styrker vi vores position som nordisk forretningspartner samtidig med, at vi udvikler os som koncern, fastslår han.

Sidst opdateret: 08-03-2016 11:06