PostNord i top5 til E-handelsprisen i Danmark

Den danske del af koncernen er indstillet til kategorien Bedste e-handelscase 2015 med Cykelpartner.dk

Lørdagsomdeling har været en stor succes for den danske netbutik Cykelpartner.dk i Vestjylland.

Mersalg på hele 17. pct.

Cykelpartner fik efter nogle måneder med lørdagslevering gennemført en test, som viste et mersalg på hele 17. pct. netop som følge af den nye mulighed for at lade kunderne bestille frem til kl. 18 fredag, og så få leveret varerne den efterfølgende dag.

PostNord er en af få store distributører på det danske pakkemarked, der tilbyder at omdele pakker om lørdagen. 9. maj er det præcist et år siden, at ordningen blev introduceret.

Positive case

Den positive case har PostNord i Danmark efterfølgende brugt over for andre i branchen, der kunne tænkes at have gavn af at få leveret deres bestillinger om lørdagen. Og casen har været så overbevisende, at den nu er indstillet til E-handelsprisen 2016 blandt fire andre nominerede.

Lørdagsomdeling giver merværdi

- Det er vi naturligvis stolte over. Cykelpartner er en klar case, der viser, at lørdagsomdeling giver merværdi. Leveringstiden er et afgørende parameter i konkurrencen om kundernes gunst, og de kvitterer for den forbedrede service ved at lægge flere ordrer, siger Kurt Madsen, chef for eCommerce & Product Management, Parcels, PostNord i Danmark.

Prisuddelingen

Prisuddelingen finder sted 18. maj på Tivoli Hotel og Congress Center i København, hvor FDIH (Foreningen For Dansk Internet Handel) er værter med PostNord som hovedsponsor.

Sidst opdateret: 26-04-2016 15:55