Scandic Hotels først med e-Boks i Sverige

Siden januar i år har Scandic Hotels' medarbejdere kunnet modtage deres lønspecifikationer digitalt. Scandic er den første virksomhed i Sverige, som køber tjenesten e-Boks af PostNord.

e-Boks er Nordens største digitale postkasse og har siden efteråret også eksisteret i Sverige. Det er vigtigt for PostNord, som ejer 50 pct. af e-Boks, at kunne tilbyde sit eget alternativ i konkurrencen med den norske postvirksomheds Digimail og det svenske skattevæsens Mina meddelanden.

Satsningen handler også om at give forbrugerne magt til selv at vælge, hvordan de vil modtage deres kommunikation.

– e-Boks indebærer, at du kan modtage din post, uanset hvor du befinder dig. Det drejer sig om administrativ post som f.eks. breve fra forsikringsselskaber, kontoudtog og lønspecifikationer, siger Per Lindberg, salgsspecialist i PostNord.

Leverer digitale lønspecifikationer

Den nye aftale med Scandic Hotels betyder netop, at PostNord leverer digitale lønspecifikationer til Scandics medarbejdere.– Scandic sparer på den måde penge til porto og print. Man har mange korttidsansatte sæsonmedarbejdere, som flytter meget, og for dem er en digital postkasse vældig god.

Næste skridt i aftalen kan blive at gennemgå Scandics ansættelsesproces, så nyansatte på sigt skal kunne underskrive deres ansættelseskontrakter i e-Boks samt kunne have en tovejskommunikation og underskriftløsning og dermed slippe for fysiske dokumenter.
– Det er e-Boks ene om på det svenske marked, siger Per Lindberg.

Et første strategiske skridt

For PostNord er aftalen det første strategiske skridt på vejen mod, at e-Boks sammen med PostNord tager markedsandele og øger antallet af brugere i Sverige.– Med næste skridt vil vi dykke længere ned i processerne hos kunderne og hjælpe dem med at forenkle arbejdsrutiner med f.eks. tovejskommunikation og dokumentunderskrivelse. Det er dér, den store besparelse ligger for kunderne.


Om e-Boks
e-Boks blev grundlagt i Danmark i 2001 for at minimere papirmængderne til private,
virksomheder og myndigheder. I 2015 blev e-Boks også etableret i Sverige og ejes der af PostNord sammen med Nets. Sidste år blev der sendt over 250 mio. dokumenter til mere end 10 mio. brugere i Norden.

Sidst opdateret: 11-04-2016 16:04