Eltel Sønnico ny kunde i Norge

Fra tv-auktion via DM-kampagne til ny tilfreds kunde. Sådan gik det, da PostNord i Norge fik telekomvirksomheden Eltel Sønnico som kunde.

Hvert år afholder den norske public service-tv-kanal, NRK, en auktion, hvor de indsamlede penge doneres til velgørenhed. Sidste gang gik pengene til en fond, der arbejder for at bevare regnskovene. PostNord Norge, som var NRK's logistikpartner, besluttede at donere 400 NOK for hvert kundemøde, der blev booket inden auktionen, og lavede et DM-fremstød om det.

DM i form af et træ

Eltel Sønnico tog imod tilbuddet og bookede et møde med PostNords sælger, som medbragte en fysisk DM i form af et træ. På mødet diskuterede de, hvilke logistiktjenester Eltel Sønnico har brug for, og der blev hurtigt indgået en aftale mellem PostNord og Eltel Sønnico om containerfragt af demonterede basisstationer rundt omkring i Norge. Lastningen af containerne sker i PostNord Norges centre, hvor Eltel Sønnicos montører afleverer materialet, efterhånden som anlæggene demonteres. Når containerne er fulde, håndterer PostNord den videre transport til forskellige genbrugsanlæg.

Arbejdet gik i gang allerede et par uger efter, at aftalen var indgået. Opgaverne løses som projekter, og der bestilles løbende i henhold til aftalen.

Om Eltel Sønnico

Eltel Sønnico er nyetableret og et resultat af sammenlægningen af Sønnico Tele og telekomdelen af Eltel Networks. De findes lokalt i 14 len og har projekter i hele Norge.

Sidst opdateret: 30-05-2016 16:29