Populær netbutik roser PostNord som partner

Outdoor-butikken Addnatures lagerflytning blev startskuddet til et succesrigt partnerskab med PostNord. Koncernen har i 2016 hjulpet butikken med alt lige fra effektiviseringer til etablering på et nyt marked.

Nu er forbrugerne begejstrede for Addnature – og netbutikken mener, at PostNord har æren for en stor del af succesen.

Grundlagt i 2000

Addnature blev grundlagt i 2000 med en idé om at drive handel inden for det dengang ikke-eksisterende outdoor-marked på nettet. Forretningsideen er at tilbyde alt til friluftslivet på ét sted, men konceptet med et bredt sortiment giver udfordringer med hensyn til logistik og lagerhåndtering. Derfor besluttede Addnature i 2015 at outsource sit lager til PostNord.

– Lagerflytningen gav os en god start. Vi har det seneste år videreudviklet forretningen og udvidet samarbejdet med kunden til et niveau, hvor det føles som en naturlig del af både vores og Addnatures virksomhed, siger Nikola Vukovic, PostNords chef for den TPL-enhed i Helsingborg, hvor kundeopgaven er placeret.

Samarbejder proaktivt med Addnature

PostNord samarbejder også proaktivt med Addnature om at udvikle deres virksomhed. Nikola Vukovic og hans kolleger har bl.a. hjulpet med at identificere fejl og mangler i vareforsyningen fra Addnatures leverandører, og det har gjort det nemmere at forbedre deres processer og reducere fejlhåndtering. En af de største fordele ved at have en ekstern logistikpartner er ifølge Johan Zakrisson, Addnatures logistikansvarlige i Norden, netop at sammenhængen mellem fejl og omkostninger bliver så tydelig.Bild på Addnature

– Tidligere har dårlig planlægning og fejl været skjulte omkostninger. Det har været vores egne medarbejdere på lageret, som klagede, hvis belastningen blev for stor, eller der kom fejlmærkede varer. Men vi har i kraft af partnerskabet kunnet forbedre vores leadtider og reduceret logistikomkostningerne, siger Johan Zakrisson.

Kunderne valgte Addnature

Det er ikke kun internt, de positive ændringer har vakt opmærksomhed. I en ny undersøgelse foretaget af netavisen Market, valgte kunderne Addnature som en af e-handlens hotteste butikker i 2016.

– 82,97 pct. af kunderne stemte på Addnature, hvilket skal ses i lyset af, at kun 3 pct. af de svenske forbrugere kender butikken. I undersøgelsen bedømte man bl.a. priser og sortiment, service, bekvemmelighed, oplevelsen og leveringerne, og Addnature har ikke været sen til at give PostNord sin del af æren for succesen. Det er lykkedes os at opbygge et "vi"-team sammen, og Addnature mener, at vi bidrager til kundernes gode anmeldelser, siger Nikola Vukovic og fortsætter:

– Jeg ser det naturligvis som et skulderklap, fordi vi leverer produkterne til tiden og godt emballerede. Vi har også gjort returprocessen nemmere ved at vedlægge returblanket og returlabel, og vi håndterer returneringer den dag, de ankommer til vores lager. På den måde bidrager vi til den samlede positive oplevelse.

Sidst opdateret: 12-01-2017 14:53