Legater til fem danske cykelklubber

Post Danmark og organisationerne bag Bike City Copenhagen* har under 6-dagesløbet uddelt hele fem legater fra deres fælles VM-fond.

- Den særlige fond har til formål få børn og unge til at dyrke cykelsport. Cykelklubberne og de mange, der arbejder frivilligt, er rygraden i dansk cykelsport. Det er vigtigt, at vi støtter dem både for at få nye cykeltalenter og for at få endnu flere til at dyrke cykelsport, siger Jørgen H. K. Jepsen, der er sponsor- og marketingchef i Post Danmark.

De fem legatmodtagere er:

DMK og samarbejdsklubberne HMBTK og RMK, 15.000 kr.

Talentudviklingen er en vigtig del af fundamentet for de Sjællandske MTB-klubber, der samarbejder om at skabe fremtidens medaljetagere ved OL, VM og EM. Klubberne er gået sammen om projektet "Børn cykler da i skoven", der får en fælles hjemmeside til markedsføring af børnetræning i Hovedstadsområdet og Nordsjælland. Ligeledes er det ønsket at kunne købe en del MTB cykler, som de unge kan leje for et beskedent beløb i en begrænset periode.

Lyngby CC, 12.000. kr

Klubben er stiftet i 1919 og har udviklet mange talenter gennem tiden. På grund af faldende medlemstal besluttede klubben i starten af 00´erne at satse på børne- og ungdomsarbejdet. For at tiltrække nye medlemmer med fokus på de 14-17-årige vil klubben satse på uddannelse af flere kompetente trænere, så træningen kan tilpasses på den rigtige måde. Og så skal der købes lånecykler, som kan stilles til rådighed for nye medlemmer i en prøveperiode.

Hammel CK og samarbejdsklubberne Hedensted, Silkeborg og Viborg Cykling, 10.000 kr.

Klubberne vil søsætte projektet Cyclosportif, der skal være med til at fastholde de mange unge, der hvert år kommer som nye til klubberne. Det går ud på at afvikle en løbsserie på fire afdelinger., hvor de unge først og fremmest skal have det sjovt og kun konkurrere med børn på eget niveau. Hver afdeling består af to discipliner, så man er ikke sikker på at vinde, selvom man er meget bedre end de andre i en enkelt cykeldisciplin.

Aalborg Cykle Ring, 10.000 kr.

Klubben har søgt et legat til køb af lånecykler, da de nuværende er klar til pension Det er vigtigt for klubben at være bredt repræsenteret i alle aldersklasser, hvor den enkelte cykelrytter har mulighed for såvel personlig som sportslig udvikling. Klubben er en traditionsklub og har altid haft et godt tag på de unge mennesker og ligeledes altid været godt repræsenteret i alle cykelløb rundt om i landet. Klubben har som mål at kunne tilbyde nye ryttere en lånecykel.

CC Hillerød, 8.000 kr

CC Hillerød satser med projektet "Piger cykler også" på pige- og damesiden. Klubben har oprettet et dame juniorteam, som allerede kører der ud af. Men det er nødvendigt at fokusere på at få flere nye piger i gang. Klubben vil involvere lokalavisen til at promovere projektet. blive brugt på udstyr, så det er muligt at låne eksempelvis et pladehjul til en enkeltstart.

* Bike City Copenhagen er et samarbejde mellem Danmarks Cykle Union (DCU), Sport Event Danmark, WOCO, Region Hovedstaden samt de kommuner, der er vært for de kommende VM-arrangementer i 2011. Det er København, Ballerup og Rudersdal. DCU er teknisk arrangør af de to VM.

Billeder af legatmodtagerne kan hentes på www.henrikpetit.dk/post/vmlegater2011

Sidst opdateret: 02-04-2014 20:38