Posten til Egypten bliver forsinket

På grund af den ustabile situation i Egypten bliver breve og pakker sendt fra Danmark til Egypten forsinket.

- Flyselskaberne tager ikke post med til Egypten i øjeblikket. Det giver desværre forsinkelser, og foreløbig samler vi posten til Egypten i vores internationale postcenter i Kastrup. Vi følger naturligvis situationen tæt, og så snart det bliver muligt, vil vi sørge for at få posten med på flyene igen, siger Henning Christensen, chef for Produktion og Transport i Post Danmark.

På Post Danmarks hjemmeside - www.postdanmark.dk - kan man under "Dagens Post" få en status over posten til Egypten.

Sidst opdateret: 02-04-2014 20:39