Post Danmark åbner 150 nye posthuse inden jul

Post Danmark styrker sit filialnet med åbningen af 150 nye posthuse hos samarbejds- partnere landet over. Med den markante udbygning af filialnettet nærmer Post Dan- mark sig hastigt 1.000 posthuse og er den pakkedistributør med det mest fintmaskede net af udleveringssteder.

- Vi er danskernes foretrukne pakkedistributør og arbejder hele tiden på at gøre det nemt at hente og sende pakker og breve hos os. Med de 150 nye posthuse cementerer vi vores førerposition på pakkemarkedet som den distributør, der kan tilbyde kunderne flest udleveringssteder og den bedste tilgængelighed, siger Jørgen Fischer, chef for Posthuse i Post Danmark.

Post Danmark har indgået et samarbejde med OK Plus, hvilket betyder, at der åbner posthuse hos samtlige af kædens 75 butikker i landet. De øvrige posthuse slår primært dørene op hos COOP, De Samvirkende Købmænd og Dansk Supermarked. Fælles for alle posthusene er, at der kan hentes og sendes pakker i hele butikkernes lange åb- ningstider.

- Det at have et stærkt netværk af udleveringssteder bliver et utroligt vigtigt konkurren- ceparameter på et e-handelsmarked, hvor flere og flere pakker bestilles til direkte af- hentning på et posthus eller i en Pakkeboks, siger Jørgen Fischer.

Når de 150 posthuse står klar, vil Post Danmark have mere end 1.400 udleveringsste- der og dermed ubestridt flest i landet. Heraf er ca. 950 posthuse, hvoraf langt største- delen ligger hos en samarbejdspartner, der kan tilbyde lange åbningstider, mens ca. 475 er Pakkebokse.

De første af de nye posthuse har allerede slået dørene op, og alle vil stå klar inden jul og kan dermed bruges som udleveringssted i juletiden, hvor handlen på nettet igen i år forventes at slå alle rekorder.

På de nye posthuse kan kunderne købe frimærker, pakkeporto samt hente og sende både pakker og breve.

Til redaktionen: For yderligere oplysninger kontakt Post Danmark Kommunikation på tlf. 3361 6001. 

Sidst opdateret: 05-11-2014 13:50