Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i PostNord AB (publ)

Hermed indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i PostNord AB (publ), (Organisationsnr. 556771-2640).

Tid: Mandag den 25. august 2014 kl. 09.30

Sted: PostNords hovedkontor, Terminalvägen 24, Solna, Sverige

Ret til at deltage og tilmelding

Aktionærer

Aktionærer, som ønsker at deltage i den ekstraordinære generalforsamling, skal være noteret i den af Euroclear Sweden AB førte aktiebog tirsdag den 19. august 2014.

Aktionærer med forvaltningsregistrerede aktier skal midlertidigt omregistrere aktierne i eget navn for at opnå ret til at deltage i den ekstraordinære generalforsamling. En sådan omregistrering skal være noteret hos Euroclear Sweden AB tirsdag den 19. august 2014. Dette betyder, at aktionæren skal underrette aktieforvalteren om omregistreringen i god tid.

Øvrigt

Folketings- og riksdagsmedlemmer har efter tilmelding til selskabet ret til at deltage og stille spørgsmål på den ekstraordinære generalforsamling.

Generalforsamlingen er åben for offentligheden.

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske pr. post til PostNord AB (publ), Investor Relations, A 12 V, 105 00 Stockholm, Sverige, eller via e-mail til ir@postnord.com og skal være selskabet i hænde senest fem dage inden generalforsamlingen, dvs. tirsdag den 19. august 2014. Medbring venligst legitimation.

Forslag til dagsorden

1.     Åbning af generalforsamlingen

2.     Valg af dirigent

3.     Oprettelse og godkendelse af stemmeliste

4.     Valg af en eller to justeringspersoner

5.     Godkendelse af dagsordenen

6.     Beslutning om ret til deltagelse af udenforstående

7.     Spørgsmål om, hvorvidt generalforsamlingen er lovligt indkaldt

8.     Beslutning om godkendelse af fusionering af Posten Meddelande AB og PostNord Logistics AB

9.     Afslutning af generalforsamlingen

Beslutningsforslag

2.     Valg af dirigent

Aktionærerne foreslår bestyrelsens formand, Jens Moberg, som dirigent på generalforsamlingen.

8.      Beslutning om godkendelse af fusionering af Posten Meddelande AB og PostNord Logistics AB

Forslagets indhold i hovedtræk:

Det foreslås, at generalforsamlingen vedtager at godkende, at PostNord Logistics AB fusioneres med Posten Meddelande AB, som i samme forbindelse skifter navn til PostNord Sverige AB. Fusionen sker ved, at Posten Meddelande AB overtager PostNord Logistics AB. Det betyder, at PostNord Logistics AB's aktiver, gæld, rettigheder og forpligtelser overføres til Posten Meddelande AB, hvorefter PostNord Logistics AB ophører med at eksistere.

Øvrige oplysninger

Denne indkaldelse og det fuldstændige beslutningsforslag vil være tilgængelige hos selskabet fra og med 18. juli 2014. Dokumenterne er fra og med samme dato endvidere tilgængelige på selskabets hjemmeside www.postnord.com.

_______________

Solna, juli 2014

PostNord AB (publ)

BESTYRELSEN

Informationerne følger de retningslinjer, som PostNord AB er forpligtet til i henhold til loven om værdipapirer og/eller loven om finansielle instrumenter. Informationerne indleveres til offentliggørelse d. 18. juli 2014, 08.29 CET

PostNord er den førende leverandør af kommunikations- og logistikløsninger til,fra og i Norden. Koncernen varetager også postservice til privatpersoner og virksomheder i Danmark og Sverige. Vi udvikler med vores ekspertise og et stærkt distributionsnet forudsætningerne for fremtidens kommunikation,e-handel,distribution og logistik i Norden. Koncernen havde i 2013 en omsætning på 40 mia. SEK og 39.000 medarbejdere. Moderselskabet er et svensk aktieselskab med koncernkontor i Solna. Besøg os på postnord.com

Sidst opdateret: 18-07-2014 08:30