<_Bind_pageid />

Strukturelle markedsforandringer skaber nye forudsætninger

Kommunikationsmarkedet gennemgår en strukturforvandling mod øget digitalisering, med et kraftigt fald i brevmængderne. Logistikmarkedet er præget af vækst og en lav konsolideringsgrad. Markedsudviklingen fører til nye og anderledes forretningsmuligheder.

Markedsstruktur og -udvikling

Kommunikationsmarkedet

Størrelse

Den samlede omsætning på markedet for kommunikationstjenester i Sverige og Danmark, hvor koncernen driver hovedparten af denne virksomhed, vurderes at udgøre ca. SEK 290 mia. pr. år. Af dette marked er det fysisk og elektronisk distribution, reklame (adresseløse forsendelser og direct mail) og print services, som har størst relevans for virksomheden. Disse områder vurderes samlet at omsætte for ca. SEK 120 mia.

Hvad angår brevforretningen, indtager PostNord en førende stilling i både Sverige og Danmark. PostNord indtager desuden gennem Strålfors en førende position inden for informationslogistiktjenester og er den førende aktør på området for print services i Norden.

Markedsudvikling

Kommunikationsmarkedet er præget af hård konkurrence. De digitale alternativer substituerer de fysiske forsendelser og repræsenterer den største enkelte konkurrenceparameter for brevforretningen. De fleste postvirksomheder er udsat for samme form for konkurrence fra alternative digitale løsninger, hvilket afspejler sig i de faldende brevmængder overalt i verden. Den internationale brancheforening International Post Corporation (IPC) har vurderet, at de samlede brevmængder i verden vil falde med 43% mellem 2009 og 2020.

Faldet i brevmængderne har været kraftigt i Danmark i de senere år. Denne tendens er resultatet af en række langsigtede, koordinerede initiativer inden for den offentlige sektor og i de finansielle virksomheder, som går ud på at etablere digitale infrastrukturer og nye e-tjenester inden for kommunikation med medborgere og kunder. Hertil kommer, at den danske økonomi har udviklet sig betydeligt dårligere end den svenske i de seneste år, og dette har også haft en negativ indvirkning på brevmængderne.

Også i Sverige er mængderne faldet betydeligt i de seneste år. Der er på det svenske marked endnu ikke set den type koordinerede digitaliseringsstrategier, som styrer substitutionen i Danmark. Efterspørgslen på breve som en vigtig kommunikationskanal har hidtil været mere robust i Sverige end i Danmark.

Brevmængderne forventes at fortsætte det kraftige fald i både Sverige og Danmark i de kommende år for efterhånden at lægge sig på et nyt og mere stabilt normalniveau. Det er PostNords vurdering, at brevmængderne i Sverige i 2012 kan forventes at falde med ca. 5% og i Danmark i samme udstrækning som 2011, dvs. ca. 12%

Udvikling i brevmængder, PostNord og andre postoperatører1)

1) Gennemsnitlig årlig mængdetilvækst for "transactional mail", 2007-2010.

Kilde: IPC

Brevet indtager dog stadig en vigtigvigtig funktion som informationsformidler, og sådan vil det også være i fremtiden. PostNords årlige målinger af brevvaner viser eksempelvis, at tæt på 7 ud af 10 svenskere foretrækker at få fakturaer direkte i postkassen i stedet for at modtage dem digitalt. Tæt på 5 ud af 10 danskere har samme præferencer.

Det kontinuerlige behov for fysisk distribution i samfundet og erhvervslivet giver fortsatte – om end ændrede og i nogle tilfælde nye – forretningsmuligheder

Sverige og Danmark er to af de mest reklameintensive lande i verden. Instituttet IRM anslår, at reklameinvesteringerne per capita i Sverige og Danmark udgjorde henholdsvis 189 og 187 euro i det første halvår af 2011. Dette giver Sverige og Danmark den bedste placering på verdensplan, når det drejer sig om, hvor store ressourcer der investeres i reklame pr. indbygger. Omsætningen på det svenske reklamemarked steg med 4% i det første halvår af 2011. I Danmark steg markedet med 5% i den første halvdel af 2011. (Kilde: IRM.)

Udvikling i brevmængder, PostNord

Konkurrence

Kommunikationsmarkedet er præget af intensiv konkurrence mellem forskellige kommunikationsformer, og PostNord konkurrerer med en lang række forskellige digitale aktører. Konkurrencen fra de mere traditionelle aktører kommer fra det statsejede Posten Norge gennem Bring Citymail, når det drejer sig om breve, ligesom der findes en række større og mindre aktører inden for direct mail i Sverige og Danmark. Strålfors konkurrerer bl.a. med finske Itella, danske KMD og britiske Logica på sine markeder.

Logistikmarkedet

Størrelse

Norden er som region meget afhængig af eksporten, og størstedelen af eksporten ligger inden for Norden eller går til det øvrige Europa. Det er centralt for både PostNord og koncernens kunder at have adgang til en stærk regional base med international rækkevidde.

PostNord har primært aktiviteter på logistikmarkedet i Danmark, Sverige, Norge og Finland samt på følgende undermarkeder:

  • B2B-pakker
  • B2C-pakker
  • Paller (groupage)
  • Ekspres
  • InNight
  • Tredjepartslogistik
  • Air & Ocean
  • Kurer
  • Stykgods (part loads)

Koncernen indtager en førende position inden for pakker og palleforsendelser, hvad angår både B2B og B2C, og har desuden en stærk position på områderne for InNight og kurertjenester i Norden.

Det samlede marked for logistiktjenester i Norden anslås at have en årlig værdi på ca. SEK 700 mia. Den del af logistikmarkedet, som betjenes af PostNord omsætter årligt for ca. SEK 135 mia.

Markedsudvikling

Logistikmarkedet er styret af den globale vækst og en tiltagende international handel. Det nordiske logistikmarked har en høj korrelation med BNP. Det var PostNords vurdering på tidspunktet for offentliggørelsen af årsrapporten, at omsætningen på det nordiske logistikmarked er steget i takt med BNP-udviklingen i regionen i 2011. Koncernen forventer fortsat vækst på logistikmarkedet i Norden, på niveau med eller større end BNP.

Konkurrence

Det er kendetegnende for Norden som helhed, at der er en lav befolkningstæthed og store afstande i flere af landene. Der er derfor betydelige stordriftsfordele for logistikvirksomheden. Alligevel er logistikmarkedet i Norden præget af en lav konsolideringsgrad, intensiv konkurrence og pres på priserne. De vigtigste konkurrenter er de globale logistikvirksomheder DB Schenker, det tyske postvæsen gennem DHL og endelig hollandske TNT. Derudover findes der en lang række mindre aktører med større eller mindre positioner inden for forskellige tjenesteområder. De øvrige nordiske postvirksomheder indtager en stærk position på deres eget hjemmemarked i Norge og Finland.

PostNord vurderer, at logistikmarkedet fortsat vil være præget af hård konkurrence, primært fra globale aktører og andre internationale aktører med ambitioner i Norden. Denne situation kræver, at PostNord arbejder omkostningseffektivt og med fokus på kunderne.

E-handelsmarkedet

E-handelstjenesterne udgør et markedssegment på både kommunikations- og logistikmarkedet. PostNord vurderer, at denne del af e-handelsmarkedet aktuelt vokser med mindst 10% pr. år. På basis af de markedsundersøgelser, som PostNord gennemfører i samarbejde med HUI Research og Svensk Distanshandel i Sverige samt Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) i Danmark, vurderer PostNord, at den nordiske e-handel med fysiske varer omsatte for ca. SEK 100 mia. i 2011. Tjenesteydelser til den del af e--handelsmarkedet, som er relevant for koncernens virksomhed, vurderes at svare til ca. en fjerdedel af denne værdi. Også C2C-e-handlen, som bl.a. foregår på køb & salg-markeder på internettet, udviser en stigende tendens og har betydning for koncernen.

Den mobile e-handel med varer er stigende, selv om den stigende anvendelse af smartphones endnu ikke har givet noget egentligt gennembrud for e-handel med varer på mobilen. Det fremgår af en undersøgelse fra PostNord i november 2011, at eksempelvis 5% af e-handelsforbrugerne i Sverige havde handlet varer på mobilen inden for de tre seneste måneder.

Drivkræfter

Udviklingen på kommunikationsmarkedet er påvirket af bl.a. følgende faktorer:

  • Digitalisering
    Den tekniske udvikling med IT-infrastruktur og mobil kommunikation skaber et øget informationsbehov, ændrer det strukturelle forbrug af information og medier og øger konkurrencen. Behovet for fysiske breve er faldende og bevæger sig i retning af et nyt normalniveau.
  • Kundeadfærd
    Modtageren styrer efterspørgslen i stadig højere grad, dvs. stor efterspørgsel på tilgængelighed, enkelthed og høj leveringspræcision. Virksomhederne har stigende behov for at individualisere kommunikation og modtagerformer.
  • Regulering
    EU’s tredje postdirektiv regulerer liberaliseringen i Europa. National lovgivning og koncessionsvilkår udformes forskelligt fra land til land.
  • Miljøkrav
    Efterspørgslen fra samfund og kunder om, at miljøpåvirkningen fra transporter reduceres for at bidrage til klimamål.

Udviklingen på logistikmarkedet er påvirket af bl.a. følgende faktorer:

  • Global vækst og vækst i global handel
    Generel økonomisk vækst og øget global handel styrer efterspørgslen efter logistiktjenester.
  • Digitalisering
    Øgede kommunikationsmuligheder påvirker den internationale handel positivt og skaber mulighed for vækst i e-handel.
  • Kundeadfærd
    Modtageren styrer efterspørgslen i stadig højere grad. Der ses øget efterspørgsel efter fleksibilitet og præcision i leveringstider og modtagelsessteder, øget efterspørgsel efter information om logistikstrømmen samt øget fokus på sikkerhed og omkostningseffektivitet.
  • Internationalisering
    Globaliseringen skaber et stigende behov for komplekse og grænseoverskridende logistikløsninger. Der stilles krav om international rækkevidde og effektive informationsstyringssystemer inden for logistik.
  • Regionalisering
    Med stigende international handel og mere åbne grænser får kapaciteten i regionerne større betydning for logistikvirksomhederne end kapaciteten i de enkelte lande.
  • Miljøkrav
    Det efterspørges af samfund og kunder, at miljøpåvirkningen fra transporter bliver reduceret, så det kan bidrage til klimamål.

Regulering af kommunikationsmarkedet

Postmarkederne i Sverige og Danmark er blevet liberaliseret, men er stadig underlagt regulering – dog i forskellig grad. Sveriges nye postlov har været i kraft siden 1. september 2010. Danmark fik en ny postlov den 1. januar 2011. Begge landes lovgivning på postområdet er baseret på EU’s tredje postdirektiv, hvis målsætning er at sikre god postservice i medlemsstaterne. Effekten af det tredje postdirektiv er bl.a., at der på de postmarkeder i EU, som tidligere var underlagt regulering, nu er åbnet op for konkurrence.

Den nye danske postlov medfører en liberalisering af markedet og sikrer, at de postale tjenester, som er omfattet af befordringspligten, skal ligge hos Post Danmark A/S. Desuden tilvejebringer loven forudsætningerne for, at Post Danmark fortsat kan drive en forretningsmæssig virksomhed som leverandør af de befordringspligtige posttjenester. Post Danmark skal iflg. den nye danske postlov opfylde omdelingspligten i Danmark.

Det svenske postmarked blev allerede liberaliseret i 1993. Efter EU’s tredje postdirektiv blev der i 2010 vedtaget en ny svensk postlov. Den nye postlov indeholder vidtgående reguleringer og tager ikke højde for de markeds- og mængdemæssige forandringer, der finder sted netop nu.

Posten AB skal efter den svenske Post och Telestyrelsens (PTS) bestemmelse tilbyde de befordringspligtige posttjenester i Sverige.

Prissætning af breve

Prissætningen af breve i Sverige reguleres i postbekendtgørelsen og postloven. Prissætningen af den befordringspligtige posttjeneste skal være transparent, ikke-diskriminerende og omkostningsorienteret. Den aktør, som skal tilbyde de befordringspligtige posttjenester, har heller ikke mulighed for at hæve priserne på A-breve op til 500 g med mere end forbrugerprisindekset. Prisen for porto til enkeltbreve på op til 20 g blev med virkning pr. 1. januar 2009 ændret fra SEK 5,50 til SEK 6,00. Indtil da havde portoprisen på breve på op til 20 g været uændret siden 2003.

I Danmark er det Post Danmark, som fastsætter priser på breve efter indførelsen af den nye postlov. Dog skal priser for indenlandske B-breve på op til 50 g, der indleveres til befordring som enkeltforsendelse, godkendes af Trafikstyrelsen. Post Danmark har som følge af den nye lov indført et markedsmæssigt og mere differentieret prissystem for forskellige frankeringsformer med virkning fra 1. april 2011. Den nye prisstruktur skaber en øget sammenhæng mellem pris og omkostning for forskellige frankeringsformer.

Leveringskvalitet

I både Sverige og Danmark er PostNords kvalitetsniveauer underlagt regulering. Iflg. postbekendtgørelsen i Sverige skal mindst 85% af A-breve være udbragt i hele landet den efterfølgende arbejdsdag (dag til dag-befordring). Mindst 97% af brevene skal være udbragt inden for tre arbejdsdage.

I Danmark er kvalitetskravet til breve og pakker på 93% i forhold til leveringsvilkårene for hver enkelt tjeneste.

Begivenheder i den omgivende verden

Liberaliseringen og åbningen for konkurrence på de europæiske postmarkeder fortsatte i 2011, da flertallet af EU’s medlemsstater implementerede det tredje postdirektiv i national lovgivning. Fortolkningen af EU-direktivet har dog udmøntet sig forskelligt i de forskellige nationale markeder. Grundlæggende defineres tjenesterne i USO (Universal Service Obligation, befordringspligtige posttjenester) på samme måde, men vilkårene for udførelse af tjenesterne varierer fra land til land.

Flere af EU’s medlemsstater har i forbindelse med gennemførelsen af EU-direktivet revideret den nationale postlovgivning og udformning af de befordringspligtige posttjenester. Denne revision har bl.a. ført til lovgivningsmæssige lettelser for postoperatørerne i Danmark, Finland og Storbritannien. Ændringerne omfatter bl.a. en mere fleksibel prissætning og en mere indskrænket definition af, hvad der er at opfatte som befordringspligtige posttjenester. Disse ændringer har til formål at sikre langsigtede og finansielt stabile offentlige serviceforpligtelser på de enkelte nationale markeder.

Der gennemføres store ændringer i Storbritannien. Her er tilsynet overført til myndigheden Ofcom. Der er vedtaget en ny postlov, som betyder, at de såkaldte sendinger (forsorterede breve i store mængder) i dag ikke er omfattet af definitionen på befordringspligtige posttjenester. Ofcom har også foreslået, at Royal Mail skal have mulighed for at fastsætte egne priser på alle produkter med undtagelse af visse forsendelser inden for kategorien B-post. Også i Finland fjernes sendinger fra de posttjenester, som er omfattet af befordringspligten.

I Norge har Posten Norge stadig monopol på adresserede forsendelser på op til 50 g. Den norske regering har erklæret, at den ikke har til hensigt at følge EU’s tredje postdirektiv, hvilket kan betyde, at monopolistiske forhold også i fremtiden vil friholde dette marked for konkurrence.

Ud over EU’s postdirektiv findes der to andre direktiver, hvis principper og anvendelse har stor betydning for postvirksomhederne i Europa. Dels sker der nu en revision af lovgivningen om offentlige indkøb på områderne vand, energi, transporter og posttjenester, det såkaldte forsyningsdirektiv. Dels har EU’s momsdirektiv stor betydning for mange virksomheder i branchen, idet implementeringen af direktivet kan føre til krav om tilbagebetaling af moms.