Note 1 Regnskabspraksis

Note 1 Regnskabspraksis

Overensstemmelse med gældende lov og regler

Koncernregnskabet er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS), som er udgivet af International Accounting Standards Board (IASB), samt fortolkninger udgivet af International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC), således som de er godkendt af Europa-Kommissionen til anvendelse i EU. Desuden finder den svenske årsregnskabslov samt RFR 1 Supplerende regnskabsaflæggelse for koncerner fra det svenske Råd for finansiel rapportering anvendelse.

Moderselskabet anvender samme regnskabspraksis som koncernen med undtagelse af de tilfælde, der er angivet i afsnittet Noter, moderselskabet, Note 1: Regnskabspraksis. De afvigelser, som forekommer mellem moderselskabets og koncernens principper, skyldes begrænsede muligheder for at anvende IFRS i moderselskabet som følge af den svenske årsregnskabslov (ÅRL) og svensk lov om sikring af pensionsforpligtelser (Tryggandelagen) samt i visse tilfælde skatteforhold.

Forudsætninger for udarbejdelse af moderselskabets og koncernens finansielle rapporter

Moderselskabets funktionelle valuta er svenske kroner (SEK), som også er rapporteringsvalutaen for moderselskabet og for koncernen. Det betyder, at de finansielle rapporter præsenteres i svenske kroner (SEK). Samtlige beløb er, hvis ikke andet er angivet, afrundet til nærmeste million. Aktiver og forpligtelser er opgjort til historiske kostpriser med undtagelse af visse finansielle aktiver og forpligtelser, som er anført til dagsværdi. De finansielle aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi, består af afledte finansielle instrumenter (derivater), finansielle aktiver klassificeret som finansielle aktiver målt til dagsværdi i resultatopgørelsen eller som finansielle aktiver disponible for salg (se beskrivelse af kategorierne nedenfor under afsnittet Finansielle instrumenter). Aktiver og afhændelsesgrupper, som besiddes med henblik på salg, indregnes til den laveste værdi af henholdsvis den tidligere regnskabsmæssige værdi og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger.

Præsentation af de finansielle rapporter i overensstemmelse med IFRS kræver, at virksomhedsledelsen foretager skøn, vurderinger og antagelser, som påvirker den anvendte regnskabspraksis og de indregnede beløb for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Vurderinger og antagelser er baserede på historisk erfaring og et antal andre faktorer, som under de givne forhold antages at være rimelige. Resultatet af disse vurderinger og antagelser anvendes derefter som grundlag for en vurdering af de regnskabsmæssige værdier for aktiver og forpligtelser, som ikke fremgår tydeligt af andre kilder. Det faktiske udfald i fremtiden kan afvige fra disse vurderinger og skøn.

Vurderinger og antagelser foretages regelmæssigt. Ændringer af vurderinger indregnes i den periode, hvor ændringen foretages, såfremt ændringen kun påvirker denne periode, eller i den periode, hvor ændringen foretages, og fremtidige perioder, såfremt ændringen påvirker både den aktuelle periode og fremtidige perioder.

Vurderinger, der foretages af virksomhedsledelsen i forbindelse med anvendelsen af IFRS, og som i væsentlig grad indvirker på de finansielle rapporter og foretagne skøn, og som kan medføre væsentlige justeringer i de efterfølgende års finansielle rapporter, er beskrevet nærmere i Note 2: Væsentlige skøn og vurderinger samt i de enkelte noter, hvor der er anvendt skøn.

Sammenligningstal for 2012 er justeret som følger:

Balance, SEK mio. 31 dec 2011 Justering Ny IAS 19
31 dec 2012 Justering Ny IAS 19
Finansielle tilgodehavender, pensioner 3.967 –2.972 995
4.894 –3.931 963
Udskudt skatteaktiv
1.042 1.042
134 1.279 1.413
Øvrige aktiver 21.443
21.443
24.430
24.430
I alt, aktiver 25.410 –1.930 23.480
29.458 –2.652 26.806
Egenkapital 11.930 –3.055 8.875
11.559 –4.026 7.533
Pensionsforpligtelser 2.590 944 3.534
2.772 1.231 4.003
Udskudt skatteforpligtelse
181 181
1.250 143 1.393
Øvrige forpligtelser 10.890
10.890
13.877
13.877
I alt, forpligtelser og egenkapital 25.410 –1.930 23.480
29.458 –2.652 26.806

Koncernens regnskabspraksis er anvendt konsekvent for samtlige perioder for koncernens finansielle rapportering og på konsolidering af datterselskaber, associerede virksomheder og joint ventures.

Ændret regnskabspraksis

Nedenfor beskrives ændret regnskabspraksis som følge af ændringer i IFRS, som er anvendt fra og med 1. januar 2013. Øvrige ændringer af IFRS med anvendelse fra og med 2013 har ikke haft nogen væsentlig effekt.

IAS 19 Personaleydelser er ændret, således at den såkaldte "korridormetode" er forsvundet. Aktuarmæssige gevinster og tab, som i tidligere års regnskabsaflæggelse ikke er indregnet ud over, hvad der nedbringes over det kommende år, er indregnet fra og med 1. januar 2013 i anden totalindkomst. Desuden betyder de nye regler, at indregning af afkast på aktiver vedrørende pensionsordninger skal være baseret på diskonteringsrenten, som anvendes ved beregning af pensionsforpligtelserne. Forskellen mellem faktisk afkast og beregnet afkast er derfor indregnet i anden totalindkomst. Denne ændring har påvirket koncernens driftsresultat (EBIT), idet amortisering af aktuarmæssige gevinster og tab ikke længere er indregnet som en del af personaleomkostningerne. Med den nuværende situation med ikke indregnede aktuarmæssige tab har ændringen medført en positiv effekt på driftsresultatet. Finansielle poster, netto er påvirket negativt sammenlignet med den tidligere regnskabsaflæggelse, idet skønnet for afkastrenten har ligget og stadig ligger 1 procentpoint over diskonteringsrenten. Effekten på egenkapitalen og anden totalindkomst kan være meget svingende, hvilket primært skyldes varierende diskonteringsrentesatser mellem rapportperioderne. Ændringen er taget i anvendelse fra og med 1. januar 2013 med sammenlignelsestal for 2012. Effekten af overgangen til de nye regler fremgår af tabellerne.

Resultatopgørelse, SEK mio. Jan–dec 2012 Justering Ny IAS 19
I alt, driftsindtægter 39.173
39.173
I alt, driftsomkostninger –38.816 147 –38.669
heraf pensionsomkostninger –555 147 –408
Andele i associerede virksomheder og joint ventures 7
7
Driftsresultat 364 147 511
Finansielle poster, netto 16 –160 –144
heraf pensioner 72 –160 –87
Skat –123 3 –120
Periodens resultat 257 –10 247
Totalindkomstopgørelse


Omvurdering af pensionsforpligtelser, netto


Ændring i aktiver
–383 –383
Ændring i forpligtelser
–849 –849
Ændring i udskudt skat
271 271
I alt omvurdering af pensionsforpligtelser
–961 –961
Omregningsdifferencer –258
–258
Periodens samlede resultat –1 –971 –972
Pengestrømsopgørelse, SEK mio. Jan–dec 2012 Justering Ny IAS 19
DRIFTSAKTIVITETER


Resultat før skat 380 –13 367
Justeringer for poster, som ikke indgår i pengestrømmen


Hensættelser til pensioner 506 13 519

IFRS 13 Vurdering til dagsværdi er en ny standard, som har til formål at skabe ensartede principper for, hvordan måling af dagsværdi skal foregå. Standarden specificerer og beskriver værdiansættelsesmetodernes prioritet og validitet i forhold til dagsværdi. Standarden har fået virkning fra 1. januar 2013.

IAS 1 Udformning af finansielle rapporter ændres, således at posterne i de øvrige samlede opdeles i to kategorier: Poster, som kan omklassificeres til årets resultat, og poster, som ikke kan omklassificeres. Poster, som kan omklassificeres, er eksempelvis omregningsdifferencer samt gevinster og tab på pengestrømssikringer. Ændringen har fået virkning fra 1. januar 2013.

Kommende ændringer i regnskabspraksis, som træder i kraft i 2014 og senere

Et antal nye IFRS træder i kraft i løbet af de kommende regnskabsår. Nedenfor ses de standarder, der menes at kunne få betydning for koncernen. Disse IFRS er ikke førtidsimplementeret.

IFRS 10 Koncernregnskab er en ny standard med nye principper for bedømmelse af, hvornår der foreligger en bestemmende indflydelse over investeringsobjekter, som dermed skal medtages i koncernregnskabet. For at en bestemmende indflydelse anses at foreligge, præciseres krav om, at moderselskabet skal være eksponeret for eller har ret til variabelt afkast af sit engagement i investeringsobjektet, og at moderselskabet skal kunne udøve sin indflydelse for at påvirke størrelsen på afkastet af investeringsobjektet. EU kræver, at IFRS 10 tages i anvendelse fra og med 1. januar 2014. Standarden bedømmes ud fra de nuværende forhold ikke at få nogen effekt på koncernens konsolidering af datterselskaber.

IFRS 11 Fællesledede arrangementer er en ny standard for indregning af joint ventures og joint operations. Joint operations indregnes med pro rata-konsolidering eller tilsvarende, mens joint ventures indregnes i henhold til den indre værdis metode. Pro rata-konsolideringen vil ikke længere være tilladt for joint ventures. Standarden skal ifølge EU tages i anvendelse fra og med den 1. januar 2014 og bedømmes ud fra de nuværende forhold at påvirke koncernen i ubetydelig grad.

IFRS 12 Oplysninger om andele i andre virksomheder er en ny standard for oplysninger om investeringer i datterselskaber, joint ventures, associerede virksomheder og investeringer i strukturerede virksomheder, som ikke konsolideres. Standarden medfører primært øgede krav til oplysninger om risici. Standarden har virkning fra 1. januar 2014.

IFRS 9 Finansielle instrumenter skal erstatte den nuværende IAS 39 Finansielle instrumenter: Regnskab og vurdering, foreløbigt med krav til anvendelse tidligst fra og med 2017. IFRS 9 behandler klassificering og vurdering af finansielle aktiver og forpligtelser og regnskabsmæssig sikring. IFRS 9 vil blive suppleret med nye regler om nedskrivning af finansielle aktiver. IFRS 9 er endnu ikke godkendt til anvendelse af EU, og en sådan godkendelse ventes ikke at ske, før EU kan tage stilling til en komplet IFRS 9, der også indeholder regler om nedskrivning. Selskabet har derfor valgt at udskyde en konsekvensanalyse og beslutning om eventuel førtidsimplementering.

Ændringer i øvrige kommende standarder indvirker ikke på selskabets eller koncernens regnskabsaflæggelse.

Selskabet har valgt ikke at førtidsimplementere nye og ændrede kommende regnskabspraksis, fortolkninger eller forbedringer til standarder (“Improvements to IFRS”).

Segmentrapportering

Et segment er en regnskabsmæssigt identificerbar del af koncernen, som udgøres af et forretningsområde eller et geografisk område. Et segment identificeres ved, at det tilbyder et samlet sortiment af produkter og tjenesteydelser, som er udsat for risici og muligheder, der adskiller det fra andre segmenter. Segmentregnskabet tager udgangspunkt i ledelsens rapportering af segmenter. Koncernens inddeling i segmenter bygger på PostNords opgave, nemlig at tilbyde befordringspligtige brev- og pakketjenester i henholdsvis Sverige og Danmark, og på koncernens virksomhedsidé, som er at drive virksomhed inden for informationslogistik og logistik i Norden.

Information om segmenter gives kun for koncernen.

Klassificering m.m.

Langfristede aktiver og forpligtelser består i al væsentlighed udelukkende af beløb, som forventes at blive inddrevet eller betalt efter mere end tolv måneder regnet fra balancedagen. Kortfristede aktiver og forpligtelser i moderselskabet og koncernen består i al væsentlighed udelukkende af beløb, som forventes at blive inddrevet eller betalt inden tolv måneder regnet fra balancedagen.

Konsolideringsprincipper

Det svenske Näringdepartementet og det danske Transportministerium meddelte den 2. februar 2009, at parterne havde indgået en aftale om fusion mellem Posten AB og Post Danmark A/S i form et joint venture mellem den svenske stat og den danske stat. Ejerne stiftede et nyt selskab, som i dag bærer navnet PostNord AB, og som med virkning fra den 24. juni 2009 fik status som moderselskab i den fælles koncern. Koncernerne Posten AB og Post Danmark A/S blev konsolideret med virkning fra den 1. juli 2009.

Sammenlægningen er regnskabsført i overensstemmelse med den såkaldte carry over-metode, som betyder, at de sammenlagte nettoaktiver er indregnet i overensstemmelse med den regnskabsmæssige værdi hos henholdsvis Posten AB og Post Danmark A/S på tidspunktet for sammenlægningen. For den regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2009, betyder det, at PostNords koncernbalance består af den samlede indregnede værdi, som de deltagende selskaber ville have haft, hvis de var blevet behandlet regnskabsmæssigt hver for sig. Den værdi, der indgår i koncernen, består af den indregnede værdi, som var indeholdt i hvert af de to selskabers balance på tidspunktet for sammenlægningen. Pensionsforpligtelserne er derfor ikke aktuarmæssigt omregnet i forbindelse med sammenlægningen, ligesom der ikke er foretaget omvurderinger af aktiver. Ved udarbejdelsen af koncernens noteapparat er de indgående balancer, som kræves og ikke er rapporteret ved tidspunktet for sammenlægningen, beregnet på basis af balancerne pr. 31. december 2009 samt indregnede ændringer og resultatposter.

Datterselskaber

Datterselskaber er virksomheder, som er under bestemmende indflydelse fra PostNord AB. Dette indebærer direkte eller indirekte en ret til at udforme en virksomheds finansielle og operative strategier med henblik på at opnå økonomiske fordele. Ved bedømmelsen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, tages der hensyn til potentielle stemmeberettigede aktier, som straks kan udnyttes eller konverteres.

Datterselskaber behandles regnskabsmæssigt efter erhvervelsesmetoden. Metoden medfører, at erhvervelse af et datterselskab betragtes som en transaktion, hvorigennem koncernen indirekte erhverver dattervirksomhedens aktiver og overtager dens forpligtelser og eventualforpligtelser. Den koncernmæssige kostpris fastsættes via en erhvervelsesanalyse i forbindelse med erhvervelsen. I analysen fastsættes dels kostprisen for aktierne eller aktiviteten, dels dagsværdien på overtagelsesdagen af erhvervede identificerbare aktiver samt overtagne forpligtelser og eventualforpligtelser. Kostprisen for henholdsvis datterselskabsaktierne og aktiviteten er dagsværdierne pr. overdragelsesdagen for aktiver, kommende eller overtagne forpligtelser og udstedte egenkapitalinstrumenter, som gives som vederlag til gengæld for de overtagne nettoaktiver. Erhvervelsesomkostninger i forbindelse med erhvervelsen aktiveres kun hos den juridiske person i overensstemmelse med lokale regler for regnskabsaflæggelse og beskatning. I koncernregnskabet bliver de omkostningsført. Betinget vederlag fastsættes til dagsværdien på overtagelsestidspunkt, og den justering, som foretages frem til tidspunktet for betaling af den tilknyttede forpligtelse for det betingede vederlag, indregnes i totalindkomsten. Forskellen mellem kostprisen for datterselskabsaktierne og dagsprisen på de erhvervede identificerbare aktiver, overtagne forpligtelser og eventualforpligtelser udgør den koncernmæssige goodwill. Ejerændringer indregnes som egenkapitaltransaktion, så længe den bestemmende indflydelse stadig består. Når den bestemmende indflydelse ophører, indregnes gevinster og tab i periodens resultat, ligesom den resterende del omvurderes i resultatet.

Datterselskabers finansielle rapporter indgår i koncernregnskabet med virkning fra erhvervelsestidspunktet til den dato, hvor den bestemmende indflydelse ophører.

Associerede virksomheder

Associerede virksomheder er de virksomheder, i hvilke koncernen har en betydelig, men ikke bestemmende indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse, sædvanligvis gennem en aktiebesiddelse på mellem 20 og 50% af stemmerne. Med virkning fra det tidspunkt, hvor den betydelige indflydelse erhverves, optages aktier i associerede virksomheder efter den indre værdis metode i koncernregnskabet. Den indre værdis metode indebærer, at den i koncernen opgjorte værdi på aktierne i den associerede virksomhed svarer til koncernens andel i den associerede virksomheds egenkapital samt koncernmæssig goodwill og andre eventuelle tilbageværende værdier af koncernmæssig over- og underværdi. I koncernens resultatopgørelse indgår koncernens andel i den associerede virksomheds nettoresultat, justeret for eventuelle afskrivninger, nedskrivninger eller opløsninger af erhvervede over- og underværdier. Udbytter modtaget fra associerede virksomheder mindsker investeringens regnskabsmæssige værdi. Koncernens kostpris, goodwill og eventuelle over- og underværdier fastsættes på samme måde som for datterselskaber ved hjælp af en overtagelsesanalyse (se beskrivelse ovenfor under Datterselskaber) med den forskel, at overtagelsesomkostninger aktiveres i koncernen.

Den indre værdis metode anvendes frem til det tidspunkt, hvor den betydelige indflydelse ophører.

Joint ventures

Joint ventures er i regnskabsmæssig henseende de virksomheder, hvor koncernen gennem samarbejdsaftaler med en eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse. I koncernregnskabet konsolideres deltagelse i joint ventures ved anvendelse af pro rata-konsolidering. Ved pro rata-konsolidering indgår koncernens ejerandel af virksomhedens indtægter og omkostninger henholdsvis aktiver og forpligtelser i koncernens resultatopgørelse og balance. Dette sker ved, at medejerens andel af aktiver og forpligtelser, indtægter og omkostninger lægges sammen, post for post, med tilsvarende poster i medejerens koncernregnskab. Kun egenkapital, som indtjenes efter erhvervelsen, indregnes i koncernens egenkapital. Pro rata-konsolidering anvendes fra det tidspunkt, hvor der opnås fælles bestemmende indflydelse, og frem til det tidspunkt, hvor den fælles bestemmende indflydelse ophører.

Transaktioner, som elimineres ved konsolidering

Koncerninterne tilgodehavender og forpligtelser, indtægter og omkostninger samt gevinster eller tab som følge af transaktioner mellem koncernvirksomheder elimineres i sin helhed ved opstillingen af koncernregnskabet. Koncerninterne tab, som er en indikation af, at der er et nedskrivningsbehov, medtages i koncernregnskabet.

Gevinster og tab som følge af transaktioner med associerede virksomheder og fælles kontrollerede virksomheder elimineres i den udstrækning, de svarer til koncernens ejerandel i virksomheden. Tab medtages i den udstrækning, der findes indikation for værdiforringelse.

Fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta

Funktionel valuta er valutaen i de primære økonomiske miljøer, hvor de selskaber, der indgår i koncernen, driver virksomhed. De selskaber, som indgår i koncernen, er moderselskab, datterselskaber, associerede virksomheder og joint ventures.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til den funktionelle valuta til den kurs, der er gældende på transaktionsdagen. Monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta omregnes til den funktionelle valuta til den kurs, der er gældende på balancedagen. Valutakursdifferencer, som opstår ved omregningerne, indregnes i resultatopgørelsen. Ikke-monetære aktiver og forpligtelser, som indregnes til historiske kostpriser, omregnes til kursen på transaktionstidspunktet. Ikke-monetære aktiver og forpligtelser, som indregnes til dagsværdi, omregnes til den funktionelle valuta til den kurs, som råder på tidspunktet for målingen til dagsværdi. Valutakursændringer indregnes derefter på samme måde som andre ændringer i værdien af aktiver eller forpligtelser.

Udenlandske virksomheders finansielle rapporter

Aktiver og forpligtelser i udenlandske virksomheder, herunder goodwill og andre koncernmæssige over- og underværdier, omregnes til svenske kroner (SEK) til den kurs, der er gældende på balancedagen. Indtægter og omkostninger i en udenlandsk virksomhed omregnes til svenske kroner (SEK) til en gennemsnitskurs, som udgør en tilnærmelse til de kurser, der var gældende på de respektive transaktionstidspunkter. Omregningsdifferencer, som opstår ved valutaomregning af udenlandske virksomheder, indregnes direkte i egenkapitalen som en omregningsreserve.

Indtægter

Indtægter fra tjenesteydelser indregnes i resultatopgørelsen efter princippet om færdiggørelsesgrad på balancedagen. I brevforretningerne samt logistikforretningen indgår indtægter, når den fysiske forsendelse er modtaget til fysisk transport. Indtægter vedrørende tjenesteydelser med en elektronisk del, såkaldte hybridtjenester, indregnes, når den efter konvertering til fysisk format på tilsvarende måde er modtaget til fysisk transport i form af forsendelse. Terminalafgifter henføres til håndteringsperioden, dvs. den periode, hvor forsendelsen blev modtaget fra udlandet. Distributionsindtægter indregnes i den periode, hvor ydelsen blev udført. Indtægter fra postbokse periodiseres over kontraktperioden. Tjenesteydelser inden for informationslogistik løber sædvanligvis over en kort tidsperiode og indtægtsføres, når opgaven er fuldført.

Indtægter fra salg af varer indregnes ved leverancen i overensstemmelse med salgsvilkårene, hvilket indebærer, at indtægter indregnes, når risici og rettigheder forbundet med varen overføres til modparten.

Indtægter indregnes ikke, hvis det er sandsynligt, at de økonomiske fordele ikke vil tilfalde koncernen. Nettoomsætning indregnes eksklusive moms, indrømmede varerabatter og lignende indtægtsreduktioner.

Driftsomkostninger og finansielle indtægter og omkostninger

Driftsomkostninger

Personaleomkostninger henføres til den periode, i hvilken arbejdet blev udført. Ændringer i ferie- og lønforpligtelser indregnes løbende i takt med den ansattes oparbejdede ret til betaling. I perioder, hvor der afholdes meget ferie, bliver personaleomkostningerne dermed regelmæssigt lavere end den gennemsnitlige periodeomkostning. Andre driftsomkostninger indregnes i den periode, hvor varen eller tjenesteydelsen blev leveret, alternativt blev udnyttet (f.eks. vedrørende lejeomkostninger).

Betalinger vedrørende operationelt leasede aktiver

Betalinger vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes i resultatopgørelsen lineært over leasingperioden. Goder, der er modtaget i forbindelse med indgåelsen af en aftale, indregnes som en del af den samlede leasingomkostning i resultatopgørelsen og indregnes lineært over leasingaftalens løbetid. Variable afgifter omkostningsføres i de perioder, hvor de opstår.

Betalinger vedrørende finansielt leasede aktiver

Minimumsleasingudgifterne fordeles mellem renteomkostninger og amortisering på den udestående gæld. Renteomkostningerne fordeles over leasingperioden, således at hver regnskabsperiode belastes med et beløb, der svarer til en fast rentesats for den i den pågældende periode indregnede gæld. Variable afgifter omkostningsføres i de perioder, hvor de opstår.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger består af renteindtægter på bankindeståender og -tilgodehavender, rentebærende værdipapirer, renteomkostninger på lån, udbytteindtægter, valutakursdifferencer, ikke-realiserede og realiserede gevinster på finansielle investeringsaktiver samt afledte finansielle instrumenter (derivater), som anvendes i den finansielle virksomhed. Rente på pensionsforpligtelser og afkast på aktiver vedrørende pensionsordninger, beregnet efter IAS 19, rapporteres i finansielle poster, netto.

Renteindtægter på tilgodehavender og renteomkostninger på gæld beregnes efter den effektive rentemetode. Den effektive rente er den rente, som gør, at nutidsværdien af alle fremtidige ind- og udbetalinger i løbet af rentebindingsperioden bliver den samme som den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavendet eller forpligtelsen. Rentekomponenten i finansielle leasingbetalinger er indregnet i resultatopgørelsen efter den effektive rentemetode. Renteindtægter og renteomkostninger omfatter periodiserede beløb af transaktionsomkostninger og eventuelle rabatter, præmier og andre forskelle mellem den oprindelige regnskabsmæssige værdi af henholdsvis tilgodehavendet og forpligtelsen og det beløb, som reguleres ved forfald.

Emissionsomkostninger og lignende direkte transaktionsomkostninger til optagelse af lån indgår ved beregning af den effektive rente.

Udbytteindtægt indregnes, når retten til at modtage betaling bliver fastsat.

Finansielle instrumenter

Finansielle instrumenter, som indregnes i balancen, omfatter på aktivsiden likvide midler, tilgodehavender fra salg, aktier, låne- og obligationsfordringer samt afledte finansielle instrumenter (derivater). Under forpligtelser og egenkapital findes leverandørgæld, udstedte gælds- og egenkapitalinstrumenter, låneforpligtelser samt afledte finansielle instrumenter.

Finansielle instrumenter indregnes ved første indregning til kostpris svarende til instrumentets dagsværdi med tillæg af transaktionsomkostninger for alle finansielle instrumenter ud over dem, der tilhører kategorien finansielle aktiver, som indregnes til dagsværdi via resultatopgørelsen. Indregning sker derefter afhængig af, hvordan de er klassificeret i henhold til nedenstående.

Et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse optages i balancen, når selskabet indgår som part til instrumentets aftalemæssige vilkår. Tilgodehavender fra salg optages i balancen, når faktura er fremsendt. Gæld optages, når modparten har præsteret, og der i henhold til aftale foreligger en forpligtelse til at betale, selv om faktura endnu ikke er modtaget. Leverandørgæld optages, når faktura er modtaget.

Et finansielt aktiv fjernes fra balancen, når rettighederne i aftalen er realiseret eller forfalder, eller selskabet mister kontrollen med dem. Det samme gælder for dele af et finansielt aktiv. En finansiel forpligtelse fjernes fra balancen, når forpligtelsen i aftalen opfyldes eller på anden måde ophører. Det samme gælder for dele af en finansiel forpligtelse.

Opkøb og frasalg af finansielle aktiver indregnes på handelsdagen, som er den dag, på hvilken selskabet binder sig til at opkøbe eller frasælge aktivet, med undtagelse af de tilfælde, hvor selskabet opkøber eller frasælger noterede værdipapirer. I disse tilfælde anvendes der indregning på betalingsdagen.

Dagsværdi af noterede finansielle aktiver svarer til aktivets noterede købskurs på balancedagen. Dagsværdi af unoterede finansielle aktiver, som udgøres af kapitalforsikringer og kassebeholdninger, fastsættes ved anvendelse af forskellige målingsteknikker, f.eks. nyligt gennemførte transaktioner, pris på lignende instrumenter og diskonterede pengestrømme.

På hver balancedato vurderer virksomheden, om der findes objektive indikationer på, at det er nødvendigt at nedskrive et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver. Kriterierne for at afgøre, om der er tale om værdiforringelse, er hovedsagelig modpartens officielt meddelte, manglende evne til at opfylde sin forpligtelse eller erfaringsmæssigt udviste betalingsevne på de finansielle markeder.

Finansielle instrumenter klassificeres i kategorier. Klassificeringen afhænger af hensigten med opkøbet af det finansielle instrument. Klassificeringen af aktiver fastsættes på anskaffelsestidspunktet. Der er følgende kategorier:

Finansielle aktiver målt til dagsværdi via resultatopgørelsen

Denne kategori består af to undergrupper: Finansielle aktiver, der besiddes med henblik på salg, og andre finansielle aktiver, som virksomheden oprindeligt valgte at placere i denne kategori. Et finansielt aktiv klassificeres som en besiddelse med henblik på salg, hvis det erhverves med henblik på at blive solgt på kort sigt. Afledte finansielle instrumenter (derivater) klassificeres som en besiddelse med henblik på salg, bortset fra når de anvendes som regnskabsmæssig sikring. Aktiver i denne kategori måles løbende til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen.

Lån og tilgodehavender fra salg

Lån og tilgodehavender fra salg er finansielle aktiver, som ikke er afledte finansielle instrumenter (derivater), med faste betalinger eller med betalinger, som kan fastsættes, og som ikke er noteret på et aktivt marked. Fordringerne opstår, når virksomheden leverer penge, varer og tjenesteydelser direkte til debitor uden at ville udøve handel med fordringsrettighederne. Kategorien omfatter ligeledes opkøbte fordringer. Aktiver i denne kategori måles til amortiseret kostpris. Amortiseret kostpris bestemmes ud fra den effektive rente, som beregnes på anskaffelsestidspunktet.

Hold til udløb-investeringer

Hold til udløb-investeringer er finansielle aktiver, som har betalingsstrømme, der er faste, eller som kan fastsættes på forhånd, og med en fast løbetid, som virksomheden har en udtrykkelig hensigt om og evne til at holde til udløb. Aktiver i denne kategori måles til amortiseret kostpris. Amortiseret kostpris bestemmes ud fra den effektive rente, som beregnes på anskaffelsestidspunktet. Det betyder, at over- og underværdi samt direkte transaktionsomkostninger periodiseres hen over instrumentets løbetid.

Finansielle aktiver disponible for salg

I kategorien finansielle aktiver disponible for salg indgår finansielle aktiver, som ikke klassificeres i nogen anden kategori, eller finansielle aktiver, som virksomheden oprindelig valgte at klassificere i denne kategori. Aktiver i denne kategori måles løbende til dagsværdi med værdiændringer mod egenkapitalen med undtagelse af værdiændringer, der skyldes nedskrivninger. På det tidspunkt, hvor investeringsaktiverne ikke længere indregnes i balancen, overføres tidligere indregnet akkumuleret gevinst eller tab på egenkapitalen til resultatopgørelsen. Dog indregnes rente, som beregnes efter den effektive rentes metode, udbytteindtægter og valutakursdifferencer i resultatopgørelsen.

Finansielle forpligtelser, som besiddes med henblik på salg, og andre finansielle aktiver

Finansielle forpligtelser, som besiddes med henblik på salg, er rentebærende forpligtelser og afledte finansielle instrumenter (derivater), som ikke anvendes til regnskabsmæssig sikring. Forpligtelser i denne kategori måles til dagspris med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen.

Andre finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser, som ikke besiddes med henblik på salg, måles til amortiseret kostpris. Amortiseret kostpris bestemmes ud fra den effektive rente, da gælden blev optaget. Det betyder, at over- og underværdi ligesom direkte emissionsomkostninger periodiseres over gældens løbetid. Låneomkostninger aktiveres, hvis de er forbundet med indkøb, konstruktion og produktion af aktiver, som kræver betydelig tid til færdiggørelse.

Likvide midler

Likvide midler består af kassebeholdninger, umiddelbart tilgængelige tilgodehavender hos banker og tilsvarende institutter samt kortfristede likvide investeringsaktiver med en løbetid på mindre end tre måneder fra anskaffelsestidspunktet, og hvorpå der kun er en ubetydelig risiko for værdiændringer. Midler for andres regning i kassevirksomheden betragtes ikke som likvide midler. Disse midler er betroede midler for eksterne kunders regning, som PostNord blot videreoverdrager, og de er dermed ikke tilgængelige for betalinger, der vedrører PostNords egen virksomhed. Midler for en andens regning ændres uafhængigt af virksomhedens resultat, investeringer og andre betalingsstrømme i egen virksomhed.

Finansielle aktiver

Finansielle aktiver er enten langfristede finansielle aktiver eller kortfristede aktiver, afhængig af hensigten med besiddelsen. Hvis løbetiden eller den forventede ihændehaverperiode er længere end et år, er der tale om finansielle aktiver, og hvis den er kortere end et år, men længere end tre måneder, er der tale om kortfristede aktiver.

Rentebærende værdipapirer, som anskaffes med henblik på at blive holdt til udløb, tilhører kategorien finansielle hold til udløb-aktiver og måles til amortiseret kostpris. Rentebærende værdipapirer, som det ikke er hensigten at holde til udløb, klassificeres som finansielle aktiver målt til dagspris via resultatopgørelsen eller finansielle aktiver disponible for salg.

Ved måling til dagspris via resultatopgørelsen indregnes ændringen i værdien i det finansielle nettoresultat.

Langfristede tilgodehavender og andre kortfristede tilgodehavender

Langfristede tilgodehavender og andre kortfristede tilgodehavender er fordringer, som fremkommer, når virksomheden leverer penge uden at udøve handel med fordringsrettigheden. Hvis den forventede ihændehaverperiode er længere end et år, er der tale om langfristede tilgodehavender, og hvis den er kortere, er der tale om andre tilgodehavender. Disse fordringer tilhører kategorien Lån og tilgodehavender fra salg.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg klassificeres i kategorien Lån og tilgodehavender fra salg. Tilgodehavender fra salg indregnes til det beløb, som forventes at indkomme efter fradrag af usikre tilgodehavender, som bedømmes individuelt. Nedskrivning af tilgodehavender fra salg foretages, hvis de kan anses for usikre, dvs. forfaldsdatoen ligger mere end 90 dage tilbage eller vedrører en kunde med historiske betalingsvanskeligheder. Tilgodehavender fra salg i forhold til kunder med anerkendt god betalingsevne og god betalingshistorie anses ikke for usikre, selv om de er ældre end 90 dage. Disse kunder forventes at betale passende rentekompensation. Kundetilgodehavendets forventede løbetid er kort, hvorfor værdien indregnes til nominelt beløb uden diskontering. Nedskrivninger af tilgodehavender fra salg indregnes i virksomhedens omkostninger.

Forpligtelser

Gæld klassificeres som andre finansielle forpligtelser, hvilket indebærer, at første indregning sker med det modtagne beløb efter fradrag af transaktionsomkostninger. Efter anskaffelsestidspunktet måles lånene til amortiseret kostpris efter den effektive rentes metode. Langfristede forpligtelser har en forventet løbetid på mere end et år, mens kortfristede forpligtelser har en løbetid på mindre end et år.

Leverandørgæld

Leverandørgæld klassificeres i kategorien Andre finansielle forpligtelser. Leverandørgæld har kort forventet løbetid og måles uden diskontering til nominelt beløb.

Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring

Afledte finansielle instrumenter (derivater) udgøres i koncernen af terminskontrakter, som benyttes til at dække risici for ændringer i valutakurser og elpriser. Ændringer i værdien på afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen på grundlag af hensigten med besiddelsen.

Tilgodehavender og forpligtelser i fremmed valuta

Til sikring af aktiver eller forpligtelser mod valutakursrisiko anvendes valutaterminskontrakter. Det er ikke nødvendigt med kursomregning af kurssikrede finansielle instrumenter til opnåelse af resultatmatch, når den sikrede post omregnes til balancedagens valutakurs, og sikringsinstrumentet måles til dagspris med ændringer i værdien indregnet på resultatopgørelsen vedrørende valutakursdifferencer. PostNord opnår derved i al væsentlighed samme resultatmatch som ved kursomregning. Ændringer i værdien vedrørende driftsrelaterede tilgodehavender og forpligtelser indregnes i driftsresultatet, mens ændringer i værdien vedrørende finansielle tilgodehavender og forpligtelser indregnes i det finansielle nettoresultat.

Transaktionseksponering – pengestrømssikringer

Eksponering for ændringer i valutakurser vedrørende aftalte pengestrømme afdækkes via terminsforretninger. Ændringer i værdien indregnes i resultatopgørelsen.

Nettoinvesteringer

Investeringer i udenlandske datterselskaber (nettoaktiver inklusive goodwill) valutakurssikres ikke. Ved regnskabsafslutningen optages disse til balancedagens kurs. Kursdifferencer, der er resultatført i moderselskabet, elimineres i koncernregnskabet ved omregning af nettoaktiverne i datterselskabet, som føres på egenkapitalen.

Materielle aktiver

Ejede aktiver

Materielle aktiver indregnes som aktiv i balancen, hvis det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil komme selskabet til gode, og kostprisen for aktivet kan beregnes på en pålidelig måde.

Materielle aktiver indregnes i koncernen til kostpris efter fradrag af akkumulerede afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. I kostprisen indgår indkøbsprisen samt omkostninger, der er direkte forbundet med at bringe aktivet til det sted og i den stand, der kræves, for at det kan anvendes i overensstemmelse med hensigten med anskaffelsen. Et eksempel på direkte forbundne omkostninger, som indgår i kostprisen, er omkostninger til levering og håndtering, installation, tinglysning samt konsulent- og advokatydelser. Låneomkostninger indgår ikke i kostprisen på egenproducerede aktiver. Regnskabspraksis for nedskrivninger fremgår af nedenstående.

Materielle aktiver, som består af dele med forskellige brugstider, behandles som separate elementer af materielle aktiver.

Den indregnede værdi af et materielt aktiv fjernes fra balancen ved skrotning eller afhændelse, når der ikke forventes nogen fremtidige økonomiske fordele ved anvendelse eller skrotning/afhændelse af aktivet. Gevinst eller tab, som opstår ved afhændelse eller skrotning af et aktiv, er forskellen mellem salgsprisen og aktivets regnskabsmæssige værdi med fradrag af direkte salgsomkostninger. Gevinst og tab indregnes som anden driftsindtægt/-omkostning.

Leasede aktiver

Leasing klassificeres i koncernregnskabet enten som finansiel eller operationel leasing. Finansiel leasing foreligger, når de økonomiske risici og fordele, som er forbundet med besiddelsen, i al væsentlighed er overført til leasingtageren. Hvis dette ikke er tilfældet, er der tale om operationel leasing.

Aktiver, som lejes i henhold til finansielle leasingaftaler, indregnes som aktiv i koncernens balance. Forpligtelsen til at betale fremtidige leasingafgifter indregnes som lang- og kortfristede forpligtelser. De leasede aktiver afskrives i henhold til en plan, mens leasingbetalingerne indregnes som rente og amortisering af gælden.

Operationel leasing indebærer, at leasingafgiften omkostningsføres over løbetiden med udgangspunkt i brugstiden, hvilket kan adskille sig fra det, der rent faktisk er betalt som leasingafgift i løbet af året.

Efterfølgende omkostninger

Efterfølgende omkostninger lægges kun til kostprisen, hvis det er sandsynligt, at de fremtidige økonomiske fordele, som er forbundet med tilgangen, vil komme virksomheden til gode, og kostprisen kan beregnes på en pålidelig måde. Alle andre efterfølgende omkostninger indregnes som omkostning i den periode, de opstår.

Det er afgørende for bedømmelsen af, om en efterfølgende omkostning lægges til kostprisen, om omkostningen vedrører fremtidige økonomiske fordele af udskiftede elementer eller dele deraf, hvorved sådanne omkostninger aktiveres. Også hvis der skabes et nyt element, lægges omkostningen til kostprisen. Eventuel ikke-afskreven regnskabsmæssig værdi af udskiftede elementer, eller dele af elementer, kasseres og omkostningsføres i forbindelse med udskiftningen. Reparationer omkostningsføres løbende.

Afskrivningsprincipper

Afskrivning foretages lineært over aktivets beregnede brugstid. Grunde afskrives ikke. Koncernen anvender afskrivning af enkeltelementer, hvilket indebærer, at elementernes anslåede brugstid ligger til grund for afskrivningen.

Der anvendes følgende afskrivningsperioder:
Bygninger, anlæg på landjorden og forbedringer af lejede ejendomme 20–50 år
Indretning og installationer i lejede lokaler 5–10 år
Sorteringsudstyr 5–10 år
Køretøjer 4–10 år
IT-udstyr 3–7 år
Andre maskiner og inventar 3–10 år

Vurdering af et aktivs restværdi og brugstid foretages årligt.

Immaterielle aktiver

Goodwill

Goodwill udgør forskellen mellem kostprisen for virksomhedsanskaffelsen og dagsværdien af erhvervede identificerede aktiver, overtagne forpligtelser samt eventualforpligtelser.

Med hensyn til goodwill erhvervet før 1. januar 2004 har koncernen ved overgangen til IFRS ikke anvendt IFRS med tilbagevisende kraft, men den regnskabsmæssige værdi pr. denne dato er fortsat koncernens kostpris efter nedskrivningstest.

Goodwill måles til kostpris med fradrag af eventuelle akkumulerede nedskrivninger. Goodwill allokeres til pengestrømsfrembringende enheder og afskrives ikke længere, men testes årligt for tab ved værdiforringelse. Goodwill i forbindelse med erhvervelse af associerede virksomheder medtages i den regnskabsmæssige værdi af andele i associerede virksomheder.

Goodwill skyldes først og fremmest erhvervelsen af DPD-virksomhederne i 2001, af Strålfors-virksomhederne i 2006 og af Tollpost AS i 2006. Goodwill i forbindelse med disse erhvervelser angives i SEK, NOK, EUR, GBP og DKK.

Aktiverede udviklingsomkostninger

Udviklingsomkostninger aktiveres i den udstrækning, de forventes at give fremtidige økonomiske fordele. Den regnskabsmæssige værdi omfatter direkte omkostninger til erhvervede tjenesteydelser og materiale. Andre udviklingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen som omkostninger, når de afholdes. De i balancen opgjorte aktiverede udviklingsomkostninger er indregnet til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. PostNord definerer udviklingsomkostninger som omkostninger i forbindelse med udviklingen af kommercielt brugbare tjenesteydelser og produkter, der kan indgå i PostNords sortiment. Sådanne udgifter omfatter ligeledes omkostninger, der er direkte knyttet til det nyudviklede tilbud. Udviklingsomkostninger aktiveres, når de opfylder betingelserne i IAS 38 og samlet set forventes at udgøre et større beløb. Derudover omkostningsføres udviklingsomkostninger som almindelige driftsomkostninger.

De vigtigste kriterier for aktivering er, at udviklingsarbejdets resultat genererer en påviselig fremtidig indtjening eller omkostningsbesparelse og pengestrøm, og at der eksisterer tekniske og økonomiske forudsætninger for at færdiggøre udviklingsarbejdet, når det er påbegyndt.

Andet udviklingsarbejde, som f.eks. væsentlige forretningssystemer, aktiveres, når det udgør eller forventes at udgøre væsentlige beløb i forhold til det samlede udviklingsarbejde. Andre udgifter omkostningsføres.

Andre immaterielle aktiver

Andre immaterielle aktiver omfatter erhvervede varemærker og lignende rettigheder, der indregnes til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivning foretages lineært over rettighedens løbetid, normalt 5–10 år.

Efterfølgende omkostninger

Efterfølgende omkostninger i forbindelse med aktiverede immaterielle aktiver indregnes kun som et aktiv i balancen, hvis de øger de fremtidige økonomiske fordele ved det aktiv, de specifikt kan henføres til. Alle øvrige udgifter omkostningsføres, efterhånden som de afholdes.

Afskrivningsprincipper

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen lineært over de immaterielle aktivers forventede brugstid, for så vidt at en sådan brugstid endeligt kan fastsættes. Goodwill og immaterielle aktiver med ubestemmelig brugstid testes for nedskrivningsbehov en gang om året eller så snart, der er tegn på, at værdien af det pågældende aktiv er faldet. Afskrivningsberettigede immaterielle aktiver afskrives fra den dato, på hvilken de kan benyttes.

Der anvendes følgende afskrivningsperioder:
Aktiverede, færdiggjorte udviklingsarbejder 5–10 år
Varemærker, kunderelationer, licenser og andre rettigheder 5–10 år

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til den laveste værdi af kostpris, i henhold til FIFO-metoden (først ind, først ud) og nettorealisationsværdi.

Nedskrivninger

Den regnskabsmæssige værdi af koncernens aktiver, med undtagelse af aktiver med salg for øje og afhændelsesgrupper indregnet i henhold til IFRS 5, investeringsejendomme, varebeholdninger, aktiver tilknyttet pensionsordninger, der benyttes til finansiering af personaleydelser, og udskudte skatteaktiver, testes hver balancedag for indikation på værdiforringelse. Foreligger en sådan indikation, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Måling af øvrige aktiver i henhold til ovenstående testes i overensstemmelse med de respektive regnskabsregler.

For så vidt angår goodwill og andre immaterielle aktiver med ubestemmelig brugstid og immaterielle aktiver, der endnu ikke er taget i brug, beregnes genindvindingsværdien årligt.

For så vidt angår nedskrivning af finansielle aktiver, se afsnittet Finansielle instrumenter.

En nedskrivning indregnes, når et aktivs eller en pengestrømsfrembringende enheds regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien. En nedskrivning belaster resultatopgørelsen.

Nedskrivning af aktiver, der kan henføres til en pengestrømsfrembringende enhed, allokeres i første omgang til goodwill. Derefter foretages en forholdsmæssig nedskrivning af andre aktiver, der indgår i enheden.

Beregning af genindvindingsværdi

Den regnskabsmæssige værdi af koncernens aktiver kontrolleres på hver balancedag for at undersøge, om der findes indikation for nedskrivningsbehov. Foreligger en sådan indikation, indregnes de enkelte eller naturligt sammenhængende aktivers genindvindingsværdi som den højeste værdi af dagspris med fradrag af salgsomkostninger og nytteværdi. Beregning af nytteværdi baseres på PostNords skøn over fremtidige pengestrømme. Ved beregning af nytteværdi diskonteres fremtidige pengestrømme med en diskonteringsfaktor, der tager hensyn til den risikofrie rente og den risiko, der er knyttet til det specifikke aktiv. For at udarbejde så pålidelige skøn som muligt baseres disse på koncernens forretningsplaner samt anden relevant information.

Tilbageførsel af nedskrivninger

Nedskrivning af goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivning af andre aktiver tilbageføres, hvis der ikke længere er indikation for værdiforringelse, og der er sket ændringer i de forhold, på basis af hvilke beregningen af genindvindingsværdi blev foretaget.

En nedskrivning tilbageføres kun i det omfang, aktivets regnskabsmæssige værdi efter tilbageførslen ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, som aktivet ville have haft, hvis nedskrivningen ikke var foretaget under hensyntagen til de afskrivninger, der i så fald skulle være foretaget.

Udlodning

Udlodning af udbytte indregnes som forpligtelse, når generalforsamlingen har fastsat udlodningen.

Personaleydelser

Pensionsforpligtelser

PostNords pensionsforpligtelser omfatter dels ydelsesbaserede pensionsordninger, hvor det fremtidige pensionsniveau afhænger af i første omgang slutløn, dels bidragsbaserede ordninger, hvor der betales præmie, og den ansatte bærer risikoen, for så vidt angår det fremtidige pensionsniveau. Koncernens forpligtelser, for så vidt angår bidragsbaserede ordninger, indregnes som en personaleomkostning i resultatopgørelsen, efterhånden som de indtjenes, ved at den ansatte opfylder sine forpligtelser over for virksomheden. De ydelsesbaserede ordninger udgøres primært af en til PostNord AB (publ) tilpasset ITP-ordning i Sverige samt nogle mindre omfattende ordninger i Norge og Frankrig. Beregninger foretages for samtlige ydelsesbaserede ordninger i henhold til den såkaldte “projected unit credit method” for at fastsætte nutidsværdien af forpligtelser, hvad angår ydelser til nuværende og tidligere ansatte. Aktuarmæssige beregninger foretages årligt og baseres på aktuarmæssige skøn, der fastsættes årligt i forbindelse med regnskabsafslutningen. Skøn foretages før inflation, ændringer i basisindkomstbeløbet, personaleomsætning, diskonteringsrente, afkastrente og livslængde.

Koncernens nettoforpligtelse omfatter de beregnede pensionsforpligtelsers nutidsværdi med fradrag af dagsværdien af aktiver tilknyttet pensionsordninger. En ændring i nettoforpligtelsernes nutidsværdi som følge af ændrede aktuarmæssige skøn behandles som aktuarmæssige gevinster eller tab. Aktuarmæssige gevinster og tab indregnes i anden totalindkomst. Koncernens indregning i balancen af den regnskabsmæssige værdi af pensioner og lignende forpligtelser svarer til forpligtelsernes nutidsværdi på balancedagen, med fradrag af dagsværdien af pensionsforpligtelser inklusive særskilt lønskat. Hvis forpligtelsens værdi overstiger pensionsordningernes værdi, indregnes en gæld. Når pensionsordningerne overstiger forpligtelserne, indregnes et aktiv i koncernens balance. Såfremt de pensionsudgifter og pensionsforpligtelser, som fastsættes for svenske ordninger, afviger fra tilsvarende beløb i henhold til RedR 4, indregnes særskilt lønskat også for forskellen i henhold til UFR 4 (udgivet som URA 43). For så vidt angår pensioner og lignende ydelser, der finansieres via bidragsbaserede ordninger, indregnes omkostninger svarende til PostNords årlige bidrag til ordningerne.

Ydelser ved opsigelse

I forbindelse med opsigelse af personale indregnes hensatte forpligtelser kun, hvis PostNord påviseligt er forpligtet til at afbryde et ansættelsesforhold uden realistisk mulighed for pensionering inden det normale tidspunkt. Når ydelser gives som incitament til frivillig fratrædelse, indregnes en hensat forpligtelse, når tilbuddet som minimum er accepteret af de berørtes tillidsrepræsentant, og antallet af ansatte, der vil acceptere tilbuddet, med sandsynlighed kan beregnes. Såfremt PostNord afskediger ansatte, udarbejdes der en detaljeret plan, der som minimum omfatter arbejdsplads, stillinger og det forventede antal berørte personer samt ydelser til hver enkelt personalegruppe eller stilling og tidspunktet for planens gennemførelse.

Hensættelser

Der foretages hensættelser på forpligtelser som følge af indtrufne hændelser og på bindende, tabsgivende kontrakter, der efter al sandsynlighed vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer for at indfri forpligtelsen. I balancen indregnes en hensættelse, når der eksisterer en juridisk eller uformel forpligtelse, og det er muligt at foretage et sandsynligt skøn over beløbet. Der foretages hensættelser på omstruktureringsforpligtelser, når der foreligger en tilstrækkeligt detaljeret plan, og denne plan har skabt velbegrundede forventninger hos dem, der bliver berørt af forpligtelserne eller disses tillidsrepræsentant.

Skat

Skat af årets resultat omfatter aktuel og udskudt skat. Skat indregnes i resultatopgørelsen, undtagen når den underliggende transaktion indregnes direkte på egenkapitalen, hvorved også den tilhørende skattemæssige virkning medtages i egenkapitalen. Aktuel skat er skat, der beregnes af årets skattepligtige resultat. Omfattet er også en eventuel justering af aktuel skat for tidligere regnskabsperioder.

Udskudt skat beregnes i henhold til balancemetoden med udgangspunkt i midlertidige forskelle mellem den indregnede og skattemæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Beløbet beregnes på baggrund af, hvorledes midlertidige forskelle forventes at blive udjævnet, samt justering af de skattesatser og skatteregler, der gælder eller er meddelt på balancedagen. Midlertidige forskelle indgår ikke i den koncernmæssige goodwill. Ubeskattede reserver inklusive udskudte skatteforpligtelser indregnes hos juridisk person. I koncernregnskabet fordeles ubeskattede reserver på udskudte skatteforpligtelser og egenkapital. Udskudte skatteaktiver i forhold til fradragsberettigede midlertidige forskelle og fremførbare uudnyttede underskud indregnes kun i den udstrækning, det er sandsynligt, at de vil medføre lavere skattebetalinger i fremtiden. Vurderingen af denne sandsynlighed foretages med udgangspunkt i PostNords forretningsplan og virksomhedsplan.

Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser

En eventualforpligtelse indregnes, når der foreligger en mulig forpligtelse som følge af en indtruffen begivenhed, og hvis forekomst bekræftes af en eller flere usikre fremtidige hændelser. En eventualforpligtelse indregnes ligeledes, når der eksisterer en forpligtelse, som ikke indregnes som gæld eller hensættelse, hvis det ikke er sandsynligt, at det vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Sikkerhedsstillelser indregnes for afgivne garantier og pantsatte aktiver.

Transaktioner med nærtstående parter

Selskabets oplysninger om transaktioner med den svenske og den danske stat er begrænset til relationer, som ikke har forretningsmæssig karakter, hvilket betyder, at nærtstående transaktioner vedrører særlige opgaver fra staten og tilladelser fra myndigheder.

Koncernens konsoliderede balance pr. 1. januar 2013 er justeret: