Note 33 Definitioner
Note 33 Definitioner
Adresseløse forsendelser
Reklame, som udsendes uden personlig adresse – eksempelvis på vegne af virksomheder, som ikke råder over eget kunderegister eller ønsker at komme i kontakt med en ny målgruppe. Med adresseløse forsendelser kan kunden vælge mellem at nå bredt ud til alle husstande eller virksomheder i landet eller rette udsendelser mod specifikt udvalgte målgrupper.
A-post
Post, som behandles i en produktionsstrøm med henblik på omdeling første hverdag efter indlevering.
B-post
Post, som behandles i en produktionsstrøm med henblik på omdeling senest tre hverdage efter indlevering.
Corporate Image
Er baseret på en måling, hvor privatpersoner i Danmark og Sverige besvarer spørgsmål om, hvordan de opfatter henholdsvis Post Danmark og Posten. Resultatet indregnes i et indeks, som omfatter tre centrale dimensioner: Generelt renomme, emotionel attraktivitet og rationel attraktivitet.
C-post
Post i Danmark med særlige indleveringsvilkår, som håndteres i produktionsstrøm med henblik på uddeling på 2.–4. hverdag efter indlevering.
Direct mail
Reklame, som er personligt adresseret til enkeltpersoner. Direct mail fremsendes med personlig hilsen og benyttes, når virksomheder ønsker at etablere relationer med eksisterende kunder og finde nye kunder.
EBITDA
Driftsresultatet ekskl. af- og nedskrivninger.
Egenkapitalforrenting
Periodens resultat løbende over 12 måneder i forhold til den gennemsnitlige egenkapital løbende over 12 måneder.
Finansielt beredskab
Likvide midler og uudnyttet, bekræftet kredit.
Forrentning af operativ kapital
Driftsresultat rullende 12 måneder i relation til gennemsnitlig operativ kapital rullende 12 måneder.
Gennemsnitligt antal ansatte
Beregnes ved, at det samlede antal betalte timer divideres med normtiden for en fuldtidsmedarbejder.
Kundeværdindeks
Er baseret på PostNords måleværktøj til at følge løbende op på kundetilfredshed og kundernes opfattelse af virksomheden.
Lederindeks (LIX)
Indgår i koncernens medarbejderspørgeskema. Resultatet viser medarbejdernes holdning til lederskabet hos den nærmeste everordnede chef.
Medarbejderindeks (MIX)
Indgår i koncernens medarbejderspørgeskema. Resultatet viser medarbejdernes engagement.
Net debt/EBITDA
Rentebærende forpligtelser, inkl. hensættelser til pensioner, fratrukket likvide midler, i forhold til EBITDA, løbende over 12 måneder.
Overskudsgrad
Driftsresultat i procent af indtægter fra driften (nettoomsætning og andre driftsindtægter). Ved beregning af overskudsgrad pr. forretningsområde inkluderes salg til andre forreningsområder og moderselskabsfunktioner.
Resultat pr. aktie
Andel af resultat efter skat, som kan henføres til moderselskabets aktionærer, i forhold til det gennemsnitlige antal udestående aktier.
Soliditetsgrad
Egenkapital (inkl. minoritetsandelen) ved periodens afslutning i forhold til balancesummen ved periodens afslutning.
Sygefravær
Sygefravær i forhold til ordinær, aftalt arbejdstid.