Hjulene i nordisk økonomi

PostNord er Nordens førende kommunikations- og logistikvirksomhed. Koncernen er ung, men virksomheden drives med snart 400 års erfaring med aktiviteter i regionen.

PostNord står bogstavelig talt for hjulene, som den nordiske økonomi ruller på. Hver dag gør vi det muligt for millioner af virksomheder, myndigheder og privatpersoner at gøre forretninger, handle og kommunikere.

Unik kapacitet til at opfylde kundebehov

Privatpersoner kan modtage og sende deres post trygt og sikkert. Man kan få varer leveret til døren eller så tæt ved hjemmet som muligt, få sin avis i postkassen hver dag og selv vælge hvilke virksomheder og myndigheder, der skal kommunikere med en.

Virksomheder er afhængige af effektiv logistik for at kunne konkurrere. I stigende grad outsources lageropbevaring, logistikstyring og vareforsyning. Mange virksomheder søger også efter måder at øge effekten af kommunikationen med deres kunder.

PostNord er veletableret i regionen, og når hver dag ud med breve, aviser, varer og gods, selv til yderområderne.

Koncernens kapacitet bygger på en robust struktur med tusindvis af postbude og chauffører, logistik- og postterminaler i regionen, over 5.300 udleveringssteder og Nordens ubetingede største bilflåde.

PostNord har også brancheførende erfaringer og løsninger til, hvordan virksomheder kan optimere deres logistik eller kommunikere mere effektivt med deres kunder.

Det giver en unik kapacitet til at opfylde kundernes servicebehov i regionen.

Hurtige forandringer

Efterspørgslen efter PostNords tjenester bygger på et grundlæggende behov for transporter og kommunikation i samfund og erhvervsliv. Men kundernes behov ændrer sig meget hurtigt i øjeblikket, hvilket gør at indholdet i posttasker og lastbiler også ændrer sig. Den kraftige vækst på e-handelsmarkedet påvirker efterspørgslen efter varedistribution og logistiktjenester. Nye måder at kommunikere på har reduceret efterspørgslen på breve som kommunikationsform.

I de seneste år har PostNord gennemført omfattende ændringer i virksomheden for at opfylde kundernes efterspørgsel, udvikle konkurrenceevnen og mindske miljøpåvirkningen. PostNord har blandt andet foretaget betydelige investeringer i en produktionskapacitet, som er mere tilpasningsvenlig og bedre opfylder kundernes behov.

De omfattende ændringer er blevet gennemført uden tilskud fra ejerne og uden at give køb på tjenesternes høje kvalitet.

Et klart løfte

PostNord ruster sig til fremtiden. Fortsatte investeringer foretages i virksomheden. Koncernen bliver stadig mere effektiv.

Vores fremtidsløfte til erhvervsliv og samfund i Norden er tydeligt. Med PostNord skal du kunne nå dine modtagere i rette tid, sikkert og effektivt. PostNord er kundernes pålidelige, tilgængelige og miljørigtige forretningspartner inden for kommunikation og logistik.