Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Automatiktekniker / automatikfagtekniker til PostNord Danmark i Brøndby


Bliv en del af vores team

Du tilbydes job som servicetekniker i en højteknologisk virksomhed i forandring og hastig udvikling.

Vi indfører løbende ny avanceret teknologi, og vi opgraderer og effektiviserer konstant vores eksisterende pakkesorteringsanlæg.

Du vil indgå i et velfungerende team. Teamet arbejder i dagtimerne, men dækker også aften og nat i en fast turnus.

Som servicetekniker vil du deltage i en bred palette af arbejdsopgaver, lige fra deltagelse i produktionsvagter, forebyggende og afhjælpende vedligehold, opgradering og udbygning af maskinparken til deltagelse i projekter og udviklingsopgaver.

Du har hvad der skal til

Vi forventer, at du er ansvars- og kvalitetsbevidst, struktureret og har gode samarbejdsevner. Du udviser engagement og initiativ, ligesom du er omgængelig med gode lytte- og formidlingsevner. Du er serviceminded og troværdig, hvor du skaber værdi ved at finde optimale løsninger til gavn for helheden.

Du har en uddannelse som Automatiktekniker, Automatikfagtekniker eller lignende uddannelse eller erfaringer.

Du skal have et godt kendskab til elteknisk og mekanisk fejlfinding og IT. Det er en fordel, at du har kendskab til PLC (Siemens TIA/Simatic, ABB), samt at du har kørekort til kategori B.

Vi leverer

Du har gode muligheder for personlig kompetenceudvikling, efteruddannelse, sparring samt udfordringer i jobbet.

Du bliver en del af et højteknologisk miljø, hvor vi fokuserer på høj kvalitet og tilgængelighed, men også et sundt og sikkert arbejdsmiljø med en fri, uformel og humoristisk omgangstone.

Du tilbydes endvidere gode løn- og ansættelsesvilkår, jf. gældende overenskomst.

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor blive en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

Arbejdsstedet er: Københavns Pakkecenter, Priorparken 385, 2605 Brøndby

Ansættelse snarest muligt. Ansættelsen sker efter Industriens Overenskomst samt lokalaftaler for CO-industri i PostNord Danmark.

Yderligere oplysninger fås hos Teknisk leder Ibrahim Bashir, tlf. 52 29 15 75.

Sådan søger du

Udfyld ansøgning og CV nedenfor. Ansøgninger vurderes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:2020-12-02
Sidst opdateret:2020-11-23 12:52:59
Ansøge