Frontlineagent søges til travlt callcenter


Frontlineagent søges til travlt callcenter

I vores callcenter får du en masse søde unge kolleger, der har valgt vores virksomhed til at tjene både løn og god joberfaring, samtidigt med at de f.eks. studerer. Og der er også plads til dig! 

Bliv en del af vores team

I vores kundeservice er vi dygtige til at hjælpe kunderne via telefon og chat, og vi vil meget gerne arbejde sammen med dig, hvis du vil hjælpe os med at smile til kunderne igennem telefonen og sikre, at alle, der kontakter os, får en positiv oplevelse. Du kommer til at arbejde i et team hvor der er en god stemning selv om vi har travlt. Og bare rolig – vi skal nok lære dig, det du skal kunne.

Det er et spændende og udviklende job med masser af udfordringer. Du får gode kollegaer i et dynamisk, fleksibelt og udviklende arbejdsmiljø. Alt i alt en afvekslende arbejdsdag. 

Vi arbejder med verdens bedste CRM system, der indeholder alt, du skal vide for at hjælpe kunderne.

Det er en midlertidig ansættelse der udløber 3o. september 2021. Vi tilbyder ansættelse på månedsløn med 25 timer om ugen i et callcenter, hvor åbningstiden er mandag til fredag kl. 8.00 - 19.00.

De 25 timer vil være fordelt med 5 timer dagligt mandag-fredag.

Vi skal i alt bruge 30 nye agenter og for at komme i betragtning skal du være fyldt 18 år og have en ren straffeattest. Månedslønnen er ca. 15.200 kr. 

Introduktion til jobbet er på én uge fra mandag-fredag fra kl. 8:30-15:30, du skal kunne deltage hele ugen for at komme i betragtning til jobbet. Der vil være opstart i uge 24.

Du har hvad der skal til

Vi forventer at du taler, forstår og skriver dansk og gerne engelsk. Du er god til at kommunikere og kan møde kunden med forståelse og engagement – både i telefon og på mail. Derudover er det en stor fordel at du er fortrolig med at arbejde i forskellige IT-systemer.

Du er motiveret og energisk og kan bevare overblikket og smilet i stressede situationer.  Du er en teamplayer som også kan arbejde selvstændigt  

Vi leverer

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.  

Arbejdsstedet er: Kundelinjen, Hedegaardsvej 88, 2300 København S. 

Ansættelse sker efter Industriens Funktionæroverenskomst samt lokalaftaler i Post Danmark vedr. HK/Post & Kommunikation.

Sådan søger du

Der er ingen ansøgningsfrist for dette opslag. Da der er tale om deltidsjob, siger vi med jævne mellemrum farvel til nogen, og ansætter nye. Vi lukker opslaget, når vi har fået tilstrækkeligt med ansøgninger.

Hvis du vil have yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringscenteret.

Deadline
2021-05-07
Sidst opdateret
2021-04-11 02:23:04