Leder til Kundelinjen i København


Leder til Kundelinjen i København

Leder til Kundelinjen i København

Er du imødekommende og løsningsorienteret som person og trives i et travlt miljø med højt kundefokus, så har vi måske dit næste job i en af Danmarks største logistikvirksomheder!

Bliv en del af vores team 

Hos os i Kundelinjen er kunden altid i centrum og det forpligter! Vi søger en leder, som kan være med til at starte et mindre team op. I teamet skal vi have fokus på at nedbringe antallet af reklamationer samt sikre god og hurtig kundedialog samt fokus på end to end processen i PostNord. Vi har stigende fokus på svindel i forbindelse med nethandel, så du skal være vores ”sherif” i forhold til at kunne afdække kriminelle forhold og hjælpe politiet med at slå ned de rigtige steder.

Måske er det lige dig vi mangler! Du skal kunne smile til kunden i både skrift og tale og brænde for opgaven, ligesom du skal have gennemslagskraft i samarbejdet med andre enheder. Du kommer til at arbejde sammen med et dedikeret og travlt team med rigtig god stemning.​

Arbejdstiden er på 37 timer og vi har flekstid. Det er et spændende og udviklende job med masser af udfordringer. Du får gode kolleger i et dynamisk, fleksibelt og udviklende arbejdsmiljø og med garanti ikke to dage, der er ens! ​

Du ved, hvad der skal til

Du trives med at arbejde i et miljø i hurtig forandring, og arbejder samtidig fokuseret, struktureret og vedholdende.

Du har en stærk forretningsforståelse og tager naturligt ansvar for dine opgaver. Du sikrer nødvendig og løbende opfølgning på de forskellige aktiviteter, har handlekraft og får ting til at ske!

Du er i stand til at lede 3-5 medarbejdere, samarbejde på tværs med andre enheder og samtidig interesseret i at fordybe dig i enkeltsager. Indblik i arbejde med robotløsninger og erfaring fra projektarbejde vil være en fordel, ligesom evne til at analysere processer og eventuelle mønstre vil være et stort plus. Viden om mindre juridiske problemstillinger i forbindelse med anmeldelse af sager til politiet vil gøre det nemmere at komme ind i opgaverne.

Vi forventer at du taler, forstår og skriver dansk og gerne engelsk. Du er god til at kommunikere, er imødekommende og løsningsorienteret overfor kunderne og har stor gennemslagskraft i forhold til dine kolleger. Derudover er det en stor fordel, at du er fortrolig med at arbejde i forskellige IT-systemer. Vi arbejder eksempelvis med verdens bedste CRM-system, Salesforce, Microsoft 365-pakken og diverse automatiseringsløsninger.​

Du er motiveret, energisk og kan bevare overblikket og smilet i travle situationer. Du er en teamplayer, som også kan arbejde selvstændigt.​

​For at komme i betragtning skal du have færdiggjort en relevant uddannelse, have ledelseserfaring for minimum 2-3 år samt en ren straffeattest. Løn i henhold til overenskomst.​

Vi leverer

​Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed med en ambitiøs vækststrategi, hvilket medfører løbende forandringer og mulighed for, at den rette person kan sætte sit præg på job og forretning.

​Efter 3 måneder er der mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage efter nærmere aftale.​​

Jobbet er med start snarest muligt i Kundelinjen, Hedegaardsvej 88, 2300 København S.  ​​

Alt efter din uddannelesesmæssige baggrund sker ansættelsen efter AC-overenskomsten eller Industriens Funktionæroverenskomst samt lokalaftaler i Post Danmark vedr. HK/Post & Kommunikation.​​

Sådan søger du

​Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for Contact Center Excellence Susanne Nobel på mobil 2938 1290. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme – og senest den 1. maj 2021.​​

Vi glæder os til at høre fra dig.

Deadline
2021-05-09
Sidst opdateret
2021-05-04 22:12:54