Planlægger søges til Region Midtjylland, Aarhus


Planlægger søges til Region Midtjylland, Aarhus

Skal du være Region Nordjyllands spidscompetence indenfor bemandingsplanlægning? Kender du til arbejdstidsregler og normopgørelser? Er du selvkørende og klar på at være med til at gøre en forskel?

 

Bliv en del af fremtidens stærkeste logistikvirksomhed

Vi er midt i en spændende udvikling, hvor vi oplever en stærkt stigende e-handel, der giver os en vigtig opgave med at skabe det stærkeste operationssetup, så vi kan sikre en verdensklasse oplevelse til vores kunder. Vi har derfor stort fokus på løbende udvikling af vores processer, organisation og forretning.

Derfor søger vi nu til en nyoprettet stilling to stærke planlæggere til hhv. Aalborg og Århus, der er klar til at stå i spidsen for at skabe et effektivt planlægningsgrundlag, som kan sikre korrekt bemanding på vores Terminaler og i Pakkeomdelingen.

 

En spændende og bred opgaveportefølje

Du vil blive en del af et nyt planlægningsteam, hvor du sammen med en kollega dækker bemandingen på lokationerne indenfor Region Nordjylland.

Opgaven består i at sikre en effektiv detailplanlægning, så vi sikrer en bemanding, der er afstemt med driftens volumener og behov. For at sikre det korrekte bemandingsniveau, følger du proaktivt op på afvigelser i forhold til prognoser, og sikrer løbende stillingtagen og justeringer.

Du vil også være indgangsvinklen, når kollegaerne søger om ferie og frihed, hvor du tager hånd om dette i samarbejde med den lokale ledelse. 

Endelig vil der være forskellige administrative og ad hoc opgaver, som du vil få ansvaret for, bl.a. godkendelse af arbejdstid, udarbejdelse af tjeklister til ændringer i ansættelsesbreve mv.

 

Du ved, hvad der skal til

Du vil i jobbet få en bred samarbejdsflade med kollegaer fra driften, den lokale ledelse, HR mv., hvor du er en stærk holdspiller, der samarbejder effektivt på tværs af niveauer.

Med stillingen er det nødvendigt med en høj grad af selvstændighed i forhold til at drive arbejdet og løse de konkrete opgaver. Du er derfor i høj grad selvkørende og er opsøgende ift. at opnå detailviden omkring feltet.

Endelig er du god til at skabe overblik, som du gør gennem en struktureret tilgang i dit arbejde.

Fagligt har du en god systemforståelse og er IT-kyndig, når det kommer til rapporttræk og dit kendskab til office pakken.

Du har erfaring med personaleplanlægning, og har indblik i de bagvedliggende økonomiske faktorer, der kan influere på bemandingsgrundlaget.

Herudover er det nødvendigt, at du er klar til at opnå et gennemgående kendskab til overenskomstmæssige aftaler ift. arbejdstidsregler og varslinger i driften.

 

Vi leverer

Vi tilbyder et attraktivt job, som du i høj grad selv er med til at forme gennem dit engagement, initiativ og faglige viden. For at skabe de bedste forudsætninger sammenstrikker vi et gennemgående introforløb, så vi får dig klædt godt på til rollen.

Arbejdstiden vil være i tidsrummet mellem kl. 05.00-17.00, hvor du er omfattet af flekstidsaftale. Du vil derfor i høj grad være med til at planlægge din arbejdstid efter behov.

Adressen vil være PostNord Danmark, Stokagervej 10, 8245 Risskov.

Ansættelse vil som udgangspunkt være efter Arbejdsledere og specialist overenskomst mellem Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund.

 

Sådan søger du

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Send derfor din ansøgning nedenfor senest den 10. marts 2021.


Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Operations Procesmanager, Region Nordjylland, Mikael Jakobsen på tlf. +45 2969 8734

Deadline
2021-03-10
Sidst opdateret
2021-03-08 17:00:18