Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Produktionsleder til PostNord TPL A/S i Køge


Kunne du tænke dig at blive en del af en af Danmarks største logistikvirksomheder med fart på hverdagen og fokus på at levere?

Bliv en del af fremtidens TPL-virksomhed

PostNord TPL har stor kundetilgang og volumenvækst og vi udvider derfor vores kapacitet på området væsentligt. Derfor søges nu en ny stærk produktionsleder til vores nye terminal i Køge med start februar 2021.

Du vil få det daglige driftsansvar for vores nye terminal – når den står klar i oktober måned 2021 – herunder bl.a.:

  • Ansvar for terminalen og ledelse af dens 50 medarbejdere – herunder udvikling heraf
  • Udvikling og driftsoptimering af arbejdsgange
  • Afholdelse af daglige driftsmøder
  • Afholdelse af operative og strategiske kundemøder
  • Samarbejde med leverandører
  • Implementering af nye kundeopgaver
  • Kendskab til budgetplanlægning og opfølgning

For os er det afgørende, at vi kan levere en løsning, der overgår kundernes forventninger. Det gør vi kun ved altid at sikre stærkt købmandskab kombineret med løbende udvikling af nye og eksisterende kundeporteføljer.

Du har hvad der skal til

Du er optaget af at jagte forbedringer og trives med at have stor indflydelse på udvikling af driften, så den kan imødekomme fremtidens opgaver og behov. Du er stærk til at analysere og iværksætte udvikling i form af driftsoptimeringer, styringsværktøjer o. lign til gavn for forretningsudviklingen, og har en stærk eksekveringskraft så du får fuldt egne projekter til dørs.

Stærkt samarbejde er en vigtig drivkraft og afgørende for vores fælles succes, både for så vidt angår samspillet med vores interne og eksterne kunder. Du er derfor kendetegnet ved at være en teamplayer, der vægter loyalitet og holdånd højt og du drives af at levere til tiden med høj kvalitet.

Du har relevant og dokumenteret erfaring fra branchen og kommer måske fra et lignende job eller er klar til at tage det næste skridt i din karriere. Ledelseserfaring er et must – og gerne understøttet med relevant lederuddannelse.

Du skal være indstillet på at gennemgå test.

Vi leverer

Kunne du tænke dig at blive en del af PostNord TPLs fortsatte udvikling, har vi her jobbet til dig med rige muligheder for personlig udvikling.

Du vil blive ansat efter Industriens Funktionæroverenskomst med løn efter kvalifikationer.

Din arbejdsplads vil være 4600 Køge.

Sådan søger du

Send din ansøgning nedenfor hurtigst muligt og senest den 23. november 2020.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte logistikenhedschef Bitten Bjørk på telefon: 2818 3545.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:2020-11-23
Sidst opdateret:2020-11-23 11:34:38
Ansøge