Fortjent til kunder, hver dag og året rundt

Meget kan siges om PostNord, men der har ikke kun været medvind og solskin på cykelstien. End ikke på PostNord Danmark Rundt 2017.

Spies huskes bl.a. for ordene: dårlig omtale er bedre end ingen omtale. Sådan ser jeg nu ikke helt på det i øjeblikket, men må dog konstatere, at vores omverden og kunder i Danmark bombarderes i et omfang, så selv Selvsving kunne have forlænget deres radiotids-epoke. Overvejelser om at bruge millioner på branding kampagner, synes overflødigtnu kender næsten alle PostNord. 

Må jeg få din opmærksomhed et øjeblik?  

Nuvel; megen omtale har den klare fordel, at jeg ikke skal introducere virksomheden jeg arbejder i og holder af. Derimod kræver det en mere nuanceret og til tider diplomatisk indsats at være i dialogen og udbrede sammenhængs-billedet for at sikre min radiotid (læs: opmærksomhed) og fortælle, hvad vi gør, hvad vi kan og rent faktisk også leverer. Hver dag, året rundt. For det er igennem hverdagens oplevelser, vi skal gøre os fortjent til kundernes valg af PostNord, næste gang valget tages. 

Kan vi lykkes? Ja. Vil det lykkes? Bestemt.

En ny rygrad 

En enkel og kæk udlægning af PostNords aktuelle situation er, at det rent faktisk går godt! Det eneste område der for alvor halter, er såmænd det med brevene. Vi har bevidst valgt forretningsområder fra, der ikke bidrager til strategien eller ikke genererer sorte tal på bundlinjen – som enhver anden virksomhed.  

Logistik går godt og særligt med e-handlen som makker, er det området vi fremover skal og vil dyrke endnu mere. Med største ydmyghed og endnu større gå-på-mod 

Fordi brevene historisk har været en rygrad af de helt store, kræver det også en meget stor indsats at få alle brikker til at falde på plads i en ny virkelighed og samtidig arbejde for, at gøre os fortjent til morgendagens kunder. Det mærkes også hos ejerne, som måske nok gjorde afklaringen en smule mere spændende, end vi selv havde ønsket. 

Kan vi lykkes? Ja. Vil det lykkes? Bestemt. Sådan føles det på alle måder, når jeg hver dag, året rundt, er en del af og mærker den høje puls i kompagniet. Betyder det at alt er grønt? Nej, absolut ikke. Det kan til tider være krævende ombord og mens vores altafgørende transformation står på og kunderne ikke oplever samme tilfredshed, som de med rette skal kunne. Det er øv, men så er der ikke andet end op på hesten igen. Eller el-scoter og el-biler, som mere og mere er PostNords hverdag, fordi vi fortsat vil være en bæredygtig virksomhed i alle facetter af leverancen. 

Og vinderen er… 

PostNord vandt for nyligt den svenske design- og guldpris for bedste i kategorien ”Digital – smarttelefon”. Her fik vi markedets skulderklap til Tracking app’en, hvor vi giver kunder et samlet overblik i én og samme app; både når de modtager og sender pakkerEt fantastisk cadeau i en tid, hvor kunderne mere og i stigende hast agerer og udvikler sig digitalt og forventer intuitive løsninger i en grad, vi kun har set begyndelsen af. 

Vores fremtid er sammen med kunderne 

Fremtiden bygger vi sammen med kundernes ønsker og vi har gjort ”Konsumentdrevet logistik” til overskriften på al betydelig udviklingsarbejde. Passer serviceydelser eller nye tiltag ikke ind her, har det ingen gang på jord. Enkelt? Nej, men det er mega spændende at være en del af. 

App, selvbetjeningsmuligheder, post tilgængeligt overalt som aldrig før. Verdens største Mobilporto-land, tilgængelighed i supermarkederne, lange åbningstider og god service. Pakkeboksen. Førende leverandør til web-butikker, der ønsker integration med både digitale og fysiske valgmuligheder til deres kunder, hvor post er og kan samles på en enkelt måde; i én app og et miljø, som er velkendt for kunderne.  

Som land kan vi meget, som forretningsenhed eCommerce og Logistic, hvor jeg har min hverdag, kan vi noget andet, men det er som koncern vi kan gøre mest! Mest og med tydeligt fokus på kunderne. 2018 er af samme grund udnævnt til ”Kundens år”; fedt udtryk! og et udtryk der forpligter og giver energi. 

Se, det er hvad jeg er optaget af i min hverdag og som jeg gerne vil fortælle endnu mere om i kommende indlæg. Tak fordi du kiggede ind; glæder mig til vi læses ved[Symbol] 

 

/Stor hilsen Jørgen 

PS: Har du set hvad man nu kan i Tracking app´en fra PostNord? Når jeg hører kunders oplevelser på app´en ligger det langt væk fra forestillingen om en etatsvirksomhed. Prøv den! 

Sidst opdateret: 22-01-2018 14:13