HR-dagbog 1 – transformation

Man kan nok forestille sig, at det i HR PostNord kun handler om at gøre organisationen mindre og afskedige medarbejdere. Det gør det ja, men ikke kun det. 

Jeg er en del af et team, som hedder HR Strategi. Vi er 7 i alt og har et nordisk og strategisk ansvar for tværgående udviklingsprogrammer, medarbejdermåling, mentorskab, employer branding, rekruttering. For at nævne nogle af dem. 

Vi sidder til hverdag i Sverige og Danmark og mødes cirka 6 gange om året. Jeg er ansvarlig for sensommerens teammøde på hele 2 dage. Og hvad taler man så om i HR anno 2017? I en virksomhed, som mest trækker kritiske overskrifter i øjeblikket? Det samme, som blandt mange andre HR-strategiske artsfæller, kan jeg tænke mig. Men bedøm selv. Her er min dagbog fra den første dag.  

Tirsdag den 22. August 

Kære HR-dagbog,

I dag mødes jeg med mit team HR Strategi. Mads, Søren, Charlotte, Ingela, Linda og Angelica. 

Mine kolleger...

På vores teammøde har vi besøg af Katrine, som arbejder med transformationen i Danmark. Fra ny produktionsmodel og produktstrategi og videre til digital salg. Blandt andet. Jeg lytter til Katrine og det arbejde, som hun og mine danske kolleger er i gang med, hvilket vel at mærke sker i basisorganisationen. Ikke eksterne konsulenter, ikke en projektorganisation, hvor man er fritaget fra dagligdagens opgaver. Ja, når jeg lytter til det, så bliver jeg ret ydmyg over det, som vi har gang i og det pres, som er på organisationen.  

Katrine fortæller videre og jeg tænker...  

På kanten af kanten 

Hvad sker der med en virksomhed, når overlevelse bliver et nærværende tema? Det begynder at rykke på en hel anden måde. Jeg ser for mig, hvordan en intern våbenhvile dukker op og de kampvåben, som normalt bruges til at kæmpe i organisationen smelter sammen til ét fælles våben.  

Jeg kender det selv fra mit private liv, hvordan det er sundt en gang imellem at standse op og se, hvad man egentlig har brug for

Og der træffes beslutninger hurtigere – vi må gøre det. Nu. Derfor ser jeg også en anden slags mod til at handle. Til at fejle. Og til at prøve igen. Selve strukturen i organisationen er nu lagt an på det. Der er historisk kort mellem medarbejderen og direktøren. Da jeg startede i Post Danmark var der 28 regioner. Nu er der 1. Danmark. Verdens mest digitaliserede land. Så selvom jeg godt kan synes, at det er hårdt at leve på kanten, så er det også vanvittigt spændende. Og det giver et sug i maven med den udsigt. Her på kanten. 

Hvis det er din egen forretning, ville du så gøre det? 

Jeg kender det selv fra mit private liv, hvordan det er sundt en gang imellem at standse op og se, hvad man egentlig har brug for. Brug for at købe. Men også lade være. Hvad man kan vælge fra, og stadig kunne flytte sig derhen, hvor man gerne vil?

De tanker bliver sat i gang, da Katrine spørger retorisk "Hvis det er din egen forretning, ville du så gøre det?". Et ret nærværende spørgsmål at stille sig selv og hinanden i den situation, som vi står i. Og virkelig sundt.  Det er benhårde valg og fravalg. Og hvordan det er ret vildt at mærke en hel organisation have det samme mind set. Samtidig. Jeg gætter på, at mangen en direktør gerne ville opleve, hvordan det mærkes. Bare for en stund, for forudsætningen er jo på samme tid en ret barsk virkelighed. 

Jeg kommer til at tænke på vores danske direktør Peter, hvis styrke er at sætte alvoren på dagsorden, være i øjenhøjde og åben om hvad som kommer til at ske. Og som samtidig kan indpode forståelse, mod og vilje i enhver. "I skal være stolte" siger han og jeg kan se, han mener det.

”Vi går ud og gi´r den gas” siger Peter til os ved atriummøde. Med smukt septemberlys som kulisse.

R2-D2 – nu ansat og med medarbejdernummer 

Robotics, softwarerobotter og chatbots. Det er ord, som jeg har føjet til mit arbejdssprog de seneste år. Jeg forstår på Katrine, at ambitionen var høj fra starten, men læringen hos os har vist at det kan være svært for robotter at overtage hele processer – det er bedre og mere effektivt, at de overtager mindre dele af den samlede proces. Som f.eks. dele af afskedigelsesprocessen, for det er nok ikke hemmeligt for særlig mange af os, at vi skal være færre. Så nu er det en softwarerobot, som samler informationerne fra SAP til afskedsbrevet. Lederen tager sig selvfølgelig stadig af den personlige del. Samtalen.

Hvor stiller det HR? Ja, der er jo ikke brug for kompetenceudvikling eller sygesamtaler med R2-D2. Og klart er det også, at vi har flere processer, som kan robotificeres. Det, som jeg synes er interessant er, om vi kan lette lederens hverdag? Kan robotter overtage nogle af deres administrative opgaver, så vil det virkelig være interessant. Lige nu er jeg med til at teste hvordan den digitale arbejdsplads med samtaleredskaber a la Facebook kan være nyttig i hverdagen hos ledere og medarbejdere. Den opgave bliver stadig vigtigere, jo mere af transformationen jeg får ind under huden.  

Nok for i dag, kære dagbog. Det er blevet mørkt. Vi ses i morgen.

/ Tina Østergaard

Sidst opdateret: 15-09-2017 10:22