Milliarder, millioner. Kroner og ører 

Når jeg for bare 2-3 år siden fortalte, at jeg var ansat i PostNord vidste få, hvad jeg talte om. Sådan er det ikke længere... For overskrifterne om PostNord har i den grad fyldt i spalternerne. Og hvordan forholder jeg mig så til det som medarbejder? Og hvad er det for nogle spørgsmål jeg typisk får? Til milliarder, millioner. Til kroner og ører.

Her er nogle af overskrifterne, som jeg har klippet sammen til en lille collage. Dem, som er farvet grå mener jeg har en mindre sandhedsværdi. 

Milliarder, millioner.  

Hvorfor skal jeg som skatteyder betale milliarder til PostNord? Og hvad skal I bruge de milliarder til? Den del har der været mange meninger om, så hvis jeg som medarbejder skal fortælle min version, ser det sådan her ud.   

Milliarderne bliver brugt til den omfattende transformation, som der skal til for at en postvirksomhed kan leve i verdens mest digitaliserede land. Transformationen og antallet af ansatte på tjenestemandslignende vilkår går bare ikke hånd i hånd.  

I runde tal ser det sådan her ud: Vi er cirka 8.500 medarbejdere, vi skal være cirka 5.000 medarbejdere. Vi har cirka 3.000 ansatte på tjenestemandslignende vilkår, som koster 3 års løn at afskedige + nogle pensionsforpligtelser. De sidste blev ansat i foråret 1997, så vi har en historie med os, der nu er et vilkår.  

Fokusering. Prioritering. Brændende platform. Det er nogle af de ord, som er velkendte i organisationer for at skabe fremdrift

Vi har gennem de seneste 10 år mindsket vores arbejdsstyrke med over 10.000 medarbejdere. Nu kan vi ikke gå gennem denne meget omfattende transformation uden at alle grupper bliver berørt, også ansatte med tjenestemandslignende vilkår, og derfor er en meget stor del af de 1.7 milliarder afsat til det. Med det kan vi gennemføre transformationen, skabe fundamentet for en sund forretning og overholde den befordringspligt, som vi har i samfundet.  

Det var regnestykket. Som medarbejder kan jeg kun sige, at jeg er stolt af hvordan det bliver håndteret. Jeg arbejder i den nordiske del af koncernen og sidder dagligt sammen med de danske HR-kolleger, som håndterer afskedigelser. Og jeg oplever en god tone og respekt for, at det er mennesker vi har med at gøre. Ret godt gået af medarbejdere, som har løst denne opgave i årevis.  

Kroner ogører  

Hvordan ser min hverdag ud i en organisation, som vender hver en krone? Og hvordan kan det være, at jeres chefer har fået sådan høje lønstigninger? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg møder.  

Det sidste først med cheflønninger. Det korte svar er, at det har de ikke. Det lidt længere svar er, at lønnen bliver opgjort i svenske kroner og udbetalt i danske. Så de store lønstigninger, som der er blevet skrevet om, er ikke reelle. Det er kursændringer mellem den danske og svenske krone til gengæld.

Fokusering. Prioritering. Brændende platform. Det er nogle af de ord, som er velkendte i organisationer for at skabe fremdrift. Og tro mig, de får en hel anden klang og betydning, når det virkelig er virkeligt. Når skarpheden på kanten af kanten kan mærkes og ændringer er nødvendigt, lidt som når man skal flytte og alt skal pakkes ned. Og det ikke kan vente til i morgen. Det er nu, det skal ske.  

Ude godt, men hjemmebedst 

Det er benhårdt. Ubetvivlsomt. Det er frusterende. I blandt. Og det skaber en sammenhængskraft. Og kampvilje. For når jeg ser det indefra som medarbejder, så ser jeg en plan som er lagt. En plan som bliver fulgt og milepæle som bliver nået. Og planen er nok den mest godkendte plan i Norden. 4-dobbelt godkendt ganske enkelt. For både McKinsey, Nordea, Rothschild og ejerne selv har kigget den igennem og i det store og hele sagt OK til planen.  

Vi har det seneste år sagt farvel til næsten 2.000 medarbejdere. Alligevel har vi forbedret kvaliteten, vi scorer højere på TrustPilot og medarbejderne kvitterer i den seneste medarbejdermåling med, at de forstår den retning, som er sat. Så når jeg sidder her på arbejde, kan jeg sige – we are on track. Vejen er lang endnu, for vi skal vinde mere tillid hos vores kunder og vi skal vise, at vi kan skabe en holdbar forretning.  

Så det er bedst at være hjemme på arbejde. Her kan jeg se, hvordan vi arbejder stenhårdt. Når jeg er ude, er det avisoverskrifternes forenklede budskaber, som rammer mig og som jeg skal forklare ud fra. Vel vidende at det kun er vores arbejde de næste år, som er den forklaring, der virkelige batter.  

Tak, fordi du læste med.  

 

/Tina

Sidst opdateret: 14-02-2018 09:34