Sanna Blom

Chauffør

"Det er alletiders job at være chauffør. Det perfekte job til mig, fordi jeg elsker at køre bil". Sådan beskriver Sanna Blom sit job som pakkechauffør i PostNord.

PostNords pakkechauffører kører pakker ud til modtagere – både private, virksomheder og posthuse.

– Jeg har et B-kørekort, og det er nok til at køre varevogn. Jeg bringer ca. 100 pakker ud i løbet af en arbejdsdag. Jeg møder mange mennesker og synes, det er dejligt at være ude.

Måske tager jeg også snart kørekort til lastbil, det ville være fantastisk.

Efter skolen uddannede Sanna sig til konditor, men efter nogle års arbejde fik hun et tip om, at pakkefilialen i Uppsala søgte chauffører. Nu har hun arbejdet der i fire år.

Overvejer at tage kørekort til lastbil

– Det er alletiders job for mig. Det er ganske vist tungt – jeg får den daglige træning på jobbet – men det er sjovt og passer godt til mig, fordi jeg elsker at køre bil. Måske tager jeg også snart kørekort til lastbil, det ville være fantastisk.

Skiftende arbejdstider

Chaufførernes arbejdstider skifter fra tidlig morgen til sen aften. Sanna, som har små børn derhjemme, er glad for muligheden for at køre i dagtimerne.

– Mine fantastiske kolleger er også et plus, siger Sanna. Vi hjælper hinanden, og har man spørgsmål, er alle klar til at bakke op.

Sidst opdateret: 11-10-2017 15:37