Order-to-Cash Specialist

Har du styr på order-to-cash (OtC) processen og kan samarbejde med kollegaer på tværs af organisation og landegrænser? Brænder du for at arbejde i spændingsfeltet mellem drift, support og procesoptimering, og trives du i en hverdag, hvor ingen opgaver er for store eller for små? - så læs endelig videre!

Vi søger lige nu en OtC specialist til OtC teamet i den nordiske enhed Shared Service Finance i Postnord.

Teamet har procesansvar for OtC processen og tager aktivt ansvar for at skabe effektive processer, der matcher vores kunders behov og sikrer gode kundeoplevelser.

Som OtC specialist har du ansvaret for at standardisere, dokumentere og effektivisere processerne samtidigt med, at du supporterer vores offshore partner i Indien, der har ansvaret for alt operativt arbejde.

Vi søger dig, som ligeledes har interesse for masterdata og systemsammenhænge, og som kan suge viden til sig og holde overblik over komplekse systemer og sammenhænge.

 

Bliv en del af vores team

Shared Service Finance er markant forandret gennem de seneste år. Alt operativt arbejde er outsourcet til vores offshore partner i Indien, og vi har fokuseret på effektivisering, procesoptimering og automatisering. Vores mål er at procesorientere vores forretningsområde og skabe effektive og nordiske løsninger og processer.

Vi søger derfor dig, som vil indgå i et team på 9 kolleger, som dagligt supporterer vores kunder og partner i Indien samt udvikler og effektiviserer vores processer. Teamet arbejder under stor frihed under ansvar. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt.

Du får ansvaret for at:

  • Supportere og udvikle vores offshore partner i Indien i daglig sagsbehandling af kundehenvendelser samt øvrige spørgsmål om fakturering, betaling og inkasso
  • Standardisere, dokumentere og effektivisere OtC processerne i tæt samarbejde med interne interessenter samt vores offshore partner i Indien
  • Daglig kontakt til vores kunder på e-mail og telefon
  • Være backup på forretningskritiske driftsopgaver relateret til masterdata på interne kunder og materialer samt sikre dokumentation af opgaver og processer
  • Deltage i projektarbejde herunder test af systemer

 

Du ved, hvad der skal til

Du samarbejder ubesværet på tværs af organisation og landegrænser, og du er en god kommunikator. Du trives i en til tider hektisk hverdag med forskellige typer opgaver og kan holde mange bolde i luften samtidigt. For den rette kandidat tilbyder denne stilling gode udviklingsmuligheder for at få større ansvar indenfor OtC processen.

Personlige egenskaber:

  • Du arbejder selvstændigt, har gå-på-mod og kan tage selvstændige beslutninger på dit arbejdsområde
  • Du trives med kundekontakt og yder god kundeservice
  • Du er god til at samarbejde på tværs af organisationen
  • Du har interesse og flair for IT systemer og komplekse datasammenhænge

Faglige kvalifikationer:

  • Kort eller mellemlang videregående uddannelse på bachelorniveau eller tilsvarende indenfor regnskab, økonomi eller lignende
  • Grundlæggende viden om OtC processer og/eller regnskab
  • I bedste fald har du erfaring fra en lignende stilling, men du kan også være nyuddannet med stor lyst til udvikle dig i jobbet

Vi arbejder primært i SAP, og har du kendskab til modulerne SD og FI er det en fordel, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til CRM systemet Sales Force. Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale. Kendskab til de øvrige nordiske sprog er en fordel.

 

Vi leverer

Vi tilbyder job i en spændende virksomhed med en ambitiøs vækststrategi. Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os, så du bliver samtidig del af en mangfoldig arbejdsplads. Vi tilbyder hjemmearbejdsplads og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Stillingen er med start snarest muligt og er placeret på PostNord Danmarks landekontor på Hedegaardsvej 88, 2300 København S (lige ved Femøren Metrostation).

Afhængig af uddannelse sker ansættelse efter AC-overenskomsten eller Industriens Funktionæroverenskomst samt lokalaftaler i PostNord Danmark vedr. HK/Post & Kommunikation

 

Sådan søger du

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of OtC Denmark, Lene Lillerøi Faurbye på lene.faurbye@postnord.com eller på telefon 4024 0849.

Ansøg via linket. Kontakt vores rekrutteringscenter på tlf. 52 29 18 60, hvis du har brug for hjælp.

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme – og senest den 8. december 2021.

 
Deadline
2021-12-08
Sidst opdateret
2021-12-03 00:17:36
ansøge