Spring navigation over og søg

Speditører/disponenter til PostNord Logistics A/S i Brøndby

Bliv en del af vores team

Kan du levere disponering og trafikstyring, der overgår kundernes forventninger samt sikre cost-effektivitet? Trives du samtidig i et uformelt miljø med højt tempo og godt humør? Så kig med her!  

PostNord Logistics er i rivende udvikling, og vi oplever stor kundetilgang og volumenvækst på gods- og logistikområdet i både Danmark og Norden. Vi har brug for nye ambitiøse speditører/disponenter til vores disponeringscenter, der er placeret i Brøndby. I disponeringscentret har vi ansvaret for styring af vores nationale og internationale biltrafikker.  

Du vil blive en del af vores Road Freight enhed med omkring 30 engagerede og kompetente kollegaer. Her vil du indgå i et selvkørende og ambitiøst team. Teamet disponerer dagligt ca. 500 trailere, der hovedsageligt kører full- og partloads for vores kunder i Danmark, samt nationale og internationale linehauls.

Vi kan tilbyde dig en hverdag, der vil bestå i

  • at sikre effektiv disponering af transporter i Danmark og Norden, hvor du vil få en stor kontaktflade til kunder, chauffører og vognmænd
  • at udføre stærkt købmandskab kombineret med løbende udvikling af nye og eksisterende biltrafikker
  • at tage beslutninger der skaber værdi for vores kunder og øger deres konkurrencekraft

Faglig stærk profil, der ved hvad der skal til. ...
Du er uddannet speditør/disponent og har relevant erfaring i bildisponering – gerne fra en lignende stilling.

Som person er du profitorienteret, og besidder gode forhandlingsevner, så vi altid sikrer den bedste aftale til gavn for forretningen. Du er selvkørende og er vant til at arbejde selvstændigt. Du er kommunikativt stærk, og formår at opbygge et bredt netværk i og udenfor organisationen.

Vi leverer
Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed med en ambitiøs vækststrategi, hvilket medfører løbende forandringer og muligheder for, at den rette person kan sætte sit præg på job og opgaver gennem engagement, vilje og faglig viden.

Du vil blive ansat efter Industriens Funktionæroverenskomst med løn efter kvalifikationer. Din arbejdsplads vil være i Brøndby.

Sådan søger du
Send din ansøgning nedenfor hurtigst muligt. Opslaget lukkes, når der er kommet tilstrækkeligt med ansøgere. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jørn Jacobsen på telefon 28 88 22 45.

 

Vi ser frem til at høre fra dig

 
Kategori
Chefer og ledere
Varighed
Fastansat
By
Brøndby, Hovedstaden
Deadline
2022-06-06
Sidst opdateret
2022-05-16 12:10:16
ansøge