Advokat/Jurist til PostNord i København

Top Link Image

PostNord søger en højt kvalificeret advokat eller jurist med bred erhvervsjuridisk baggrund samt erfaring med konkurrence- og udbudsret.

Du vil indgå i vores professionelle nordiske juridiske team Group Legal Affairs på 14 jurister, hvoraf 4 er på kontoret i Danmark. 

KVALIFIKATIONER

​Du har formentlig 4-5 års erfaring fra virksomhed eller advokatkontor, hvor du har arbejdet selvstændigt og med egne ansvarsområder inden for bla. konkurrence- og udbudsret, samt generel erhvervsjuridisk rådgivning.

Inden for konkurrenceretten har du erfaring med spørgsmål om dominerende stilling, herunder rådgivning om forretningspolitikker, pris- og rabatstrukturer, leveringsbetingelser, samt kunde- og samarbejdsaftaler.

Dine fagkundskaber spænder dog bredt inden for det erhvervsjuridiske område. Du skal have lyst til at yde forretningsorienteret og proaktiv rådgivning inden for alle aspekter af virksomhedens kommercielle og juridiske forhold, hvad enten det er inden for selskabsret, erstatningsret, transportret eller særlovgivning i øvrigt.

Du er teoretisk velfunderet med gode analytiske evner, sund dømmekraft og en høj faglig integritet. Du er vant til at arbejde resultatorienteret med stor kommerciel forståelse og kan hurtigt sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Du arbejder omkostningseffektivt, forretningsorienteret og serviceminded, hvilket giver dig gennemslagskraft.                                                                                                  

Arbejdet kræver proaktivitet og evne til at tage initiativ. Du skal derfor være en fleksibel person, der kan varetage både store og små sager med samme entusiasme. Du trives godt i en stor professionel virksomhed med fokus på det juridiske såvel som det kommercielle. 

 

ARBEJDSOPGAVER

Jobbet omfatter generel juridisk og kommerciel rådgivning af alle virksomhedens forretningsenheder samt ledelsen. Dette indebærer løsning af konkrete juridiske problemstillinger, gennemgang og udarbejdelse af kontrakter med leverandører og kunder, juridisk assistance på større tværfaglige projekter samt konfliktløsning og forhandlinger med tredjeparter. Desuden skal du arbejde med at sikre compliance samt afholde legal training for koncernen. 

​Du får en afvekslende hverdag med rådgivning inden for alle erhvervslivets aspekter, og du er tæt på den daglige forretning og en del af beslutningsprocessen. De juridiske opgaver løses altid med fokus på forretningens kommercielle behov. Ligeledes får du et stort selvstændigt ansvar i en strategisk vigtig funktion, hvor du både kommer til at arbejde selvstændigt og i et team. 

 

VI TILBYDER

​En spændende stilling med krævende og udfordrende arbejdsopgaver og stort ansvar i en markedsledende nordisk koncern i rivende udvikling med mulighed for faglig og personlig udvikling samt gode kollegaer i et arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved højt fagligt niveau, selvstændighed og en uformel tone. 

Stillingen er med start snarest muligt efter aftale, og er placeret på PostNord Danmarks landekontor på Hedegaardsvej 88, 2300 København S (lige ved Femøren Metrostation)

Afhængig af uddannelse sker ansættelse efter AC-overenskomsten eller Industriens funktionæroverenskomst samt lokalaftaler i Post Danmark vedr. HK/Post & Kommunikation

Mennesker med forskellige baggrunde arbejder hos os. Du vil derfor være en del af en mangfoldig arbejdsplads, som bidrager til bedre resultater for forretningen.

ANSØGNING

Udfyld ansøgning og CV nedenfor.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokat Lene Hjort på (+45) 26 18 92 10. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. december 2019.

Vi indkalder løbende til samtaler.

 

Ansøgningsfrist:

01-12-2019 Ansøg
Sidst opdateret: 16-11-2019 21:00