Spring navigation over og søg
Inklusion og mangfoldighedsinitiativer

Nyindvandrede giver større mangfoldighed i teamet

Når vi modtager praktikanter med anden baggrund end den, der findes i teamet, bidrager vi til samfundet. Når der er flere perspektiver i arbejdsgruppen, kan vi lettere se kundernes forskellige behov, udvikle nye forretningsmuligheder og opnå endnu bedre lønsomhed.

Et af PostNords bæredygtighedsmål er at udnytte styrken i mangfoldighed. Det sker på forskellige måder i koncernen. I Sverige er der Jobbsprånget, hvor nyindvandrede akademikere får praktikplads i en virksomhed for at hjælpe dem med at komme ind på det svenske arbejdsmarked.

Koncernfunktionerne har i år indtil videre haft tre praktikanter i fire måneder: to i Group IT og en i Group Legal & Staff Functions. En af dem har fået forlænget sin praktikperiode med to måneder, og en er tilbudt ansættelse.

Helen Ridger arbejder i Brand & Communication og har været mentor for en af praktikanterne. Det primære mål var at få mulighed for at hjælpe en person, der havde brug for erhvervserfaring fra Sverige.

– Praktikanten er meget veluddannet, og vi fokuserede på, at hun skulle lære at bruge forskellige værktøjer, som ville være en fordel for hende, når hun senere søgte arbejde. Men det er virkelig en win-win-situation: Praktikanten har hurtigt sat sig ind i SharePoint Modern og delt sine nye kompetencer med resten af teamet.

helen_ridger_250x250.jpg