Det starter med ledelse og slutter med ledelse. Og der imellem er det ledelse.

Ofte bliver jeg stillet spørgsmålet om " føles det demotiverende at være chef i en virksomhed, der konstant er under mediebeskydning" og "skal man i virkeligheden ikke slå krøller på sig selv for, at motivere sine medarbejdere".

Og til det er svaret KLART nej...

I stedet ender det ofte i en dialog om, hvorfor det er et klart nej.  Samtidig med en fortælling om, hvor stolt jeg i virkeligheden er over, at være ansat i en virksomhed, som har super dygtige ledere og medarbejdere.

Jeg dedikerer dette til vores ledere

Jeg dedikerer dette til de ledere, der dagligt bedriver ledelse for mellem 40-60 medarbejdere, interagerer med kunder, forholder sig aktivt til økonomien i deres "egen" lille butik, sikrer kvaliteten, sikrer timeslot, behandler sygefravær, navigerer i "transformationen", afvikler performance samtaler 2 x årligt, søger konsekvent at optimere processerne og motiverer sine medarbejdere til, at komme med gode løsninger, der sikre kvaliteten og KPI'erne. Være specialist på vores systemer (og her kan jeg afsløre - dem har vi mange af). Teamudvikling, medarbejderudvikling og ikke mindst holde fokus på "hvordan sikrer vi, at vi får det bedste ud af hver eneste medarbejder" – det kræver empati, interesse i andres udvikling, tillid og nærvær.

Derfor er lederen noget helt særligt for mig

Og det er netop ind i den komplekse profil af en leder, jeg står med beundring og ser til hvordan vores ledere håndterer hele paletten. Hver dag står de foran "det ukendte" – dvs. vi kender ikke nødvendigvis de eksakte produkter, der skal produceres på dagen, for kunderne er uforudsigelige. Og har en kunde dagen før udsendt partier der rammer et område, så kan gårsdagens udarbejdede plan skride og en ny plan må laves – og vi har ganske lidt tid til, at "tænke" i. Og det er netop dette, der gør lederne til noget helt særligt for mig. De besidder evnen til, at navigere i dette ukendte farvand. Ikke blot et spørgsmål om bemandingen – men ligeledes et spørgsmål om hvordan sikrer vi de fastsatte timeslot og ikke mindst kvaliteten.

En medarbejder bagte to bradepander med kage til os, fordi hun er tilfreds med sit job og glad for sine kolleger

Det starter med ledelse

Men hvad er det så, der starter med ledelse... Det helt afgørende for mig er, at de ledere jeg arbejder med hviler i sig selv både i det private og i jobbet. Selvfølgelig kan vi, som individer blive udfordret i perioder og dermed kan det påvirke vores virke og omgang med andre mennesker... Og netop, som leder er det vigtigt man har fokus på sig selv og sin egen dagsform! Så ledelse starter med dig selv – hvordan leder du dig selv og kan du lede andre, hvis du selv er udfordret ?

Behøves lederen at være faglig? Ind imellem er det også ledelse

Og alt det imellem – hvad er det så...? Ledelse er vel ledelse – og med ledelse behøver du ikke være specialist eller hvad? Behøver du som leder være faglig stærk?! Med den kompleksitet jeg ser i jobbet som leder hos os, er det helt afgørende at de besidder stor faglig viden og kan agere i dét og samtidig har et naturligt talent for ledelse (som jeg i virkeligheden betegner, som "det, at behandle andre mennesker ordentligt") Og netop det har vi gennem mange år klædt vore ledere på til. Vores udviklingsprogrammer har givet redskaber og fora'er hvor ledelse af både dem selv og medarbejdere har været fundamentet til, at bedrive god ledelse... Det viser sig også i de sammenhænge hvor vi har ledere der har søgt nye udfordringer udenfor virksomheden – de bliver ofte betragtet, som yderst attraktive og meget "ledelseskompetente".

Det slutter med ledelse

Hvad er det så, der slutter med ledelse... Dybest set slutter ledelse aldrig, men er "on going" og det er netop kunsten, at kunne holde masser af "bolde" kørende i luften hele tiden, sikre nye kommer til, andre bliver afsluttet og så starte forfra... Sikre strategien og fremgangen i forhold til de target der er dem givet...

Så derfor er mit svar NEJ

Er der noget, at sige til jeg svarer NEJ når jeg bliver spurgt om "det ikke føles demotiverende", når jeg dagligt er omgivet af disse dygtige ledere, som har fokus på dem selv og deres medarbejdere! Jeg er hver dag stolt over, at være i en virksomhed, som også ledelsesmæssigt evner, at udvikle sine ledere og har det for øje!  Og som i øvrigt også tager livtag med omverdenen, for at "vende færgen" PostNord i et farvand, der vel på mange måder kan sammenlignes med Nordsøen på en stormende efterårsdag!

Tak fordi du læste med

/ Susanne

Sidst opdateret: 16-08-2018 12:00