#EmployeeAdvocacy3 - Mine 3 learning points

Hvem er PostNord? Og hvordan er det at arbejde her? Dette er tredie del af historien om Employee Advocacy i PostNord. Et Employee Advocacy program som er ambitiøst, da medarbejderne selv skriver ordene. Udfordrende, da vores arbejdsplads forandrer sig grundlæggende. Og spændende, da vi blander os i fortællingen om PostNord.

I PostNord arbejder vi med employee advocacy gennem medarbejdere, som skriver om hvad der optager dem i arbejdshverdagen.

Denne tredie del handler om det vigtigste, som jeg har lært mig ved at uddanne ambassadører med fokus på employee advocacy.

Masser af ideer er et faktum. Det er skriveblokering også

Vi har masser af ideer – det er bare det at komme ud med det. Jeg tror, at det handler rigtig meget om at vi ikke er vant til at skrive. Med det mener jeg, at vi er vant til at skrive fagligt, ja. Og vi er vant til at formidle holdninger og budskaber med den faglige kappe slået om os, ja. Men når vi krænger den faglige kappe af os og træder personligt frem, så bliver det pludselig noget helt andet. Det er uvant. Vi føler os, ja afklædt. Der er noget andet og mere på spil.

Derfor har jeg mere fokus på denne del. Dels ved åbent at tale om at det er sådan. At det ganske enkelt er et faktum for de fleste. Dels ved at fortælle hvor modig netop du er, når du læner dig frem personligt og bringer din historie.

"Det værste tidspunkt er altid lige inden jeg går i gang med at skrive ...Derfra kan det kun blive bedre..." siger Stephen King i et interview 2012 og når han har det sådan med mere end 40 bøger bag sig, er det vil ikke underligt, at vi andre også føler det sådan? Og kun få folder sig ud som aktive bidragere med indhold til de sociale medier

På workshoppen træner vi skrivemusklen. En god øvelse, som jeg nu også selv flittigt bruger i praksis, er denne enkle øvelse som tager 10-15 minutter. Med de 5 trin er du rigtig godt i gang.

Trin 1. Skriv 3 stikord
Trin 2. Tag hvert stikord og skriv en sætning
Trin 3. Indram de 3 sætninger med en begyndelse og en afslutning
Trin 4. Skriv de 5 sætninger om til små afsnit - skriv så meget du kan (flowskriv)
Trin 5. Se på overgangene – er de gode nok? Ellers lægge til, så det får sammenhæng

Fra 1 til 3

Jeg laver det om fra én dags uddannelse til 3 * korte virtuelle workshops. For at deltagerne har mulighed for at lave små øvelser indimellem og derfor integrere det mere. Og da vi kommer fra flere lande, gør vi det nu virtuelt, hvilket sparer rejseomkostningerne.

Overskrifterne på de 3 workshops ser sådan her ud:

Workshop I

  • Sociale medier
  • Kom godt i gang med at skrive (skriveøvelsen med de 5 trin - se ovenfor)

Workshop II

  • Kom godt i gang med at skrive (skriveøvelser igen; zoome ind, zoome ud – forbind dig med emnet)
  • Hvad har vi af erfaringer med ambassadører og hvilken effekt giver det ?
  • Din personlige strategi

Workshop III

  • Kom godt i gang med at skrive (nu med fokus på en god overskrift)
  • Kom godt i gang med at svare (hvad gør jeg med spørgsmål, kommentarer, pingninger...)
  • Sådan fungerer det i praktikken (lægge blogpost op mv...)

Hvis du nu tænker "hvor kommer de der skriveøvelser fra?". Så kommer de fra en søndag i selskab med Charlotte Wegener. Og så at have læst hendes bog "Skriv med glæde".  En bog, jeg kan anbefale, hvis du interesserer dig for at skrive.

Hold fast i at holde fast

Sidst... Og derfor ikke mindst. Så er en af mine vigtigste erfaringer også, at blive ved og holde fast. Holde fast i møder. Vise erfaringen. Være stolt af effekten. Give gode råd og inspirere. Det kører ikke af sig selv.

Måske du vil have glæde af denne analyse "fra ansatte til ambassadører"? En undersøgelse, som blev lavet i 2017 og som giver godt indblik. http://www.envision.dk/media/1635/medarbejderen-som-brandambassador.pdf

2 udsigter og 2 forskellige svar på, om virksomheden opfordrer medarbejdere til at bruge de sociale medier. Billedet er fra analysen "fra ansatte til ambassadører".

Tak fordi du læste med. Har du erfaringer du vil dele? Så skriv gerne til mig. Det vil jeg være glad for...

Hilsner fra Tina

Dette er det tredje indlæg af en række indlæg om et employee advocacy program i PostNord.

Læste du ikke de første indlæg om hvordan jeg fandt de ambassadører, som vil være med eller hvordan programmet ser ud første gang jeg gennemfører det? Så kan du læse dem her, #EmployeeAdvocacy1 – hvorfor en stemme mere? og #EmployeeAdvocacy2 - Go!

Den fjerde blogpost vil handle om mine 10 bedste tips om blogindlæg.

Sidst opdateret: 15-06-2018 14:50