Rolig nu, så slemt er det slet ikke…

Som PostNords ansigt udadtil, er vi i daglig kontakt med mange forskellige typer af mennesker, med forskellige holdninger til vores forretning - både før i tiden, nu og i fremtiden. Der kommer opråb, skæve kommentarer og indimellem sympati. Små begivenheder sætter nogle gange vores job i relief.

Måske var det bare mig...

Vi er sælgere. Vi arbejder i PostNord. Og en dag, hvor Jacob kørte med metroen oplevede han dette; "Da jeg havde glemt at tage mit blå adgangskort af, så jeg hvordan mine medpassagerer kiggede på mig. Måske var det bare mig, men jeg følte at de kiggede på det blå bånd jeg havde om halsen, hvor der står "PostNord". Tankerne fløj gennem hovedet, og jeg forestillede mig at de tænkte "hvordan kan man stadig holde ud at være ansat der"? "er der virkelig stadig medarbejdere tilbage i PostNord!"?


Min hverdag med kunderne

Vi er vældig tilfreds og stolte over vores arbejdsplads.
Der hvor vi sidder, har vi hver dag mulighed for at præge kundernes opfattelse af PostNord som organisation. Det er fordi vi har kundeansvar, og dagligt taler med kunder i alle størrelser, lige fra den lille skobutik på hjørnet, til den helt store detailkæde i industrikvarteret. I vores afdeling er vi et team, der løfter i fælles flok, om en fælles opgave. Det sammenhold er vigtig i bestræbelserne på at nå vores målsætning.

Rolig nu, så slemt er det slet ikke...

Når vi taler med kunderne, kan vi godt indimellem tænke, "Hold da op, tror du virkelig at det er sådan? Det er en misforståelse". Men fair nok, vi har alle en holdning til det vi læser og nuancerne er åbenbart svære at få med når det bliver overført til en artikel eller overskrift. Derfor må vi som repræsentant for PostNord, prøve at gøre vores bedste for at fortælle det, som vi mener og forhåbentlig gøre vores kunder mere trygge og sikre i deres valg.

Omverdenen tegner et dystert billede af vores virksomhed, men helt ærligt, så slemt er det slet ikke...

Tak fordi I læste med.

v/ Jacob & Nicolai

Sidst opdateret: 24-09-2018 15:45