Tillykke med dit nye job!

At blive ringet op og få tilbud et job er altid en skøn ting og spændingen på hvad der venter, er næsten udholdelig – på den gode måde! Hvordan reagerer man så, når man bliver tilbud job i en af landets mest omtalte virksomhed? Omtale som ikke altid er lige positiv. 

PostNord var for mig noget negativt, ikke fordi jeg selv havde oplevet noget dårligt, såsom ødelagte pakker eller for den sags skyld forsinkelse, næh, jeg læser jo bare nyhederne som så mange andre. Den blå farve var heller ikke en positivt følelse, den havde jo ’forvist’ den røde farve, den farve som jeg er opvokset med, som jeg forbinder med hygge og en del af dansk kultur – nu ligner de bare alle de andre fragtmænd.

Hvorfor så søge et job i en virksomhed, som har en negativ effekt på dig? spørg du sikker. Det gjorde jeg fordi, jeg blev nysgerrige. Jeg så et jobopslag på LinkedIn som en tidligere kollega havde lagt op, et jobopslag med en stilling til hans afdeling ’Digital’. Min umiddelbare reaktion var: Hvorfor er han i PostNord? Så jeg blev nysgerrige, jeg var helt sikker på at han ikke ville være i en virksomhed, som var et dårlig sted at være. Så jeg læste opslaget og fandt det interessant og søgte derfor stillingen – og var heldig at blive kaldt til samtale.

Jeg må krybe til kors og sige at udtrykket: bedøm før du fordømmer, endnu engang har været korrekt. Jeg forventede at komme til et sted hvor folk var triste, pressede og måske endda stresset, men i stedet blev jeg mødt med smil og åbenhed, hele vejen rundt. En masse mennesker som alle ønsker at løfte PostNord, som alle kommer med idéer og bruger en masse tid på at udvikle og innovere, - som går efter at komme tilbage til danskernes hjerte.

Jeg har i mit introforløb været rundt og snakke med en masse forskellige i virksomheden, og fået forklaret hvad de forskellige afdelinger sidder med. Jeg har sågar været ude en hel dag som pakkebud og set den del af virksomheden – noget som jeg bestemt mener alle burde. Jeg brugte hele dagen sammen med et bud, som har været ansat i virksomheden i 14 år, og derved både har været i den røde jakke og nu i den blå. Der var ingen tvivl om at han var glad for at være i PostNord, men han udtrykte også frustration over den manglende forståelse/involvering han nogle gange så fra hovedkontoret, blandt andet ved valg af de blå biler.

Der har helt sikkert være en masse tanker oppe fra, omkring valget af de blå biler, men nogle gange må man erkende at ting ikke fungerer ligeså godt i praktisk, som man havde troet. En ting som blandt andet er en hindring, er at de blå biler ikke er gode til mindre veje, villaveje osv. De kan ikke dreje i en omgang, så man skal som minimum lave trepunktsvending for at kunne komme rundt, det kan i en (i forvejen) presset tidsplan blive til meget tidsspild.

Han fortalte også at de (de ansatte i terminalerne) var meget interesseret i at vide hvad der foregår inde hos os på hovedkontoret. Vi havde en rigtig god snak om at det helt sikkert ville kunne gavne alle, at man i en virksomhed som vores, havde bedre forståelse for det arbejde vi hver især ligger – det er jo altid nemt at pege fingre af andre og undervurdere andres opgaver.

En ting jeg lærte denne dag var, at jeg ALDRIG bliver bud og jeg tager hatten af for dem som kører land og rige rundt og husker hver en adresse. Som uanset vejr, med glæde tager ud og som møder folk i døren med et smil.

Alt i alt ser jeg en virksomhed som har utrolig potentiale, ansatte som brænder for det de laver, som er glade for at være en del af PostNord og bekymre sig for hinanden. En virksomhed som har mange jern i ilden og som er super innovative.

Hvis vi holder fast i dét, og samtidig sørger for at vi også for vores kunder med på vejen og integrere dem i vores innovative projekter og gøren, - inden vi går videre til det næste, så er vi tæt på mål. Vi skal hen til en win-win situation, hvor vores slid bliver brugt, og værdsat af dem vi gør det for, nemlig kunderne.

Derudover kunne vores stærke sammenhold, helt sikkert blive endnu stærkere ved at vi rundt i hele organisationer for en forståelse for hinandens job, måske lave nogle team dage så man kommer lidt rundt og stadig kan få virksomheden til at køre rundt.

Jeg er i hvert fald stolt over at være en del af virksomheden, jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag og jeg elsker at besvare folks spørgsmål når de hører at jeg arbejder hos PostNord – endnu mere når de bliver blown away af min energi og positive indtryk som jeg har fået siden start.

/Tine

Sidst opdateret: 29-04-2019 10:32