Træt, træt, træt …

Kender du det? Uanset hvad du gør, så er du bare træt, træt, træt ... der er hverken overskud på den mentale eller den fysiske konto. Sådan havde jeg det. Kørte på rutinen, stod op, arbejde, hjem, spise aftensmad, se et eller andet i fjernsynet, gå i seng, stå op og starte forfra.


På et tidspunkt fik jeg den ide, at det var fordi, jeg ikke fik søvn nok, men efter at have sovet fra 21.00-6.00 i et par dage og stadigvæk være drænet for energi, gik jeg væk fra den ide. Så prøvede jeg med ingefærshots, vitaminpiller og chia på yoghurten. Det hjalp en smule, men det mentale overskud var bare forsvundet. Det interessante er egentligt, at man sagtens kan udføre sit arbejde uden at være inspireret – det er bare ikke særlig interessant. Jeg var virkelig i syv sind og synes ikke rigtig, at jeg kunne finde en løsning – udover bare at holde den kørende.

Det gode ved Universet er, at nogle gange får man vist den vej, som man rationelt ikke kan tænke sig til. Jeg have besøgt en rigtig god ven i Nordsjælland og på vejen hjem, kørte jeg forbi et skilt, hvor der stod "Bellevue teater". Resten af turen hjem til Vesterbro sad jeg og kom i tanke om alle de gode og mindre gode forestillinger, som jeg gennem årene har nydt i teatret. Det var bare mange år siden. Sms'ede til min ven "Vil du med i teatret". Det ville hun heldigvis gerne. Som sagt så gjort – allerede ugen efter var vi inde og se et stykke. Jeg var helt høj, da forestillingen var slut. Det var et godt stykke – men det var ikke så meget dét, jeg var høj over.

Jeg havde helt glemt, hvor fedt det er at gå i teatret; cafebesøget inden forestillingen, hvor stykkets tematikker og skuespillere bliver vendt, kaffe i foyeren, hvor man lige tjekker de andre gæster ud, forventningens glæde, når man sidder i salen og venter på, at forestillingen skal gå i gang, ens hjerne (der som åndelig føde er vant til tempoet og udfordringerne i en Netflix-serie) prøver at følge med i, hvad det er, der lige foregår, deroppe på scenen. Jeg skal ærligt indrømme, at det kunne den ikke helt – men det var jo det fede. Her skal man bare nyde og undre sig.

Jeg behøver nok ikke at skrive, at jeg har fået mit mentale overskud tilbage og har billetter til en del forestillinger. Jeg glæder mig til spændende oplevelser med gode venner. Og det er faktisk en bonus ved teaterturene; jeg får tid sammen med mine venner. Dem, havde jeg jo ellers sorteret fra, dengang jeg ikke havde overskud.

I en hverdag hvor alt bliver målt, og alt har et mål, som man hele tiden jagter, har ens hjerne måske brug for et frikvarter. En pause fra alt det der skal i kasser. En pause, hvor tankerne ikke skal bruges til noget præcist. Et mentalt åndehul. Det virker måske ikke for alle – men det virker for mig.

Bare prøv det...

Med ønsket om en dejlig dag til dig og din familie

/ Stina

Sidst opdateret: 05-11-2018 09:41