Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren
People by PostNord

"Jeg kan godt lide at danse Slayer"

Finnerne rocker hårdest i hele verden. Toni Laakkonen er ingen undtagelse.

Tekst Anne Salomäki. Foto: Mikko Tömänen.

TUKU-TUKU-TUKU. Sådan beskriver Toni Laakkonen fra Uleåborg sit band Deliriuminateds musik.

– Det er hurtig musik. Naturligvis velkomponeret og velarran- geret, men hurtig, siger han og ler.

Bandets valg af musikstil er ingen overraskelse, for finnerne er et heavy metal-folk. Man mener, at Finland er det land i verden, der har flest heavy metal-bands i forhold til indbyggertal. Toni, der arbejder hos PostNords partner I-Logistics i Uleåborg-terminalen, har været musiker hele sit liv. Han lærte sig selv at spille guitar, da han var 14, og kalder den "et redskab til at udtrykke sig selv med". Han er ikke nogen virtuos, men klarer sig ret godt alligevel.

– Uanset om det drejer sig om at klimpre eller lave akkorder og riff, har jeg altid lavet mine egne ting. Der ligger en stor samling af sammenflikkede sange i kommodeskuffen.

Fra skuffen er sangene gået videre til Deliriuminateds øvelokale. På tidspunktet for interviewet er de på udkig efter en fast sanger – eller "sanger", for det handler mest om at grynte. Alle de nuværende medlemmer kommer fra Ranua, lidt over 100 km nord for Uleåborg. Toni vil gerne have en ungdomsven som sanger, men det er måske for meget forlangt i betragtning af, hvor lille stedet er.

– Det ville være cool, hvis alle kom fra det samme sted, men vi kan måske blive nødt til at slække lidt på det krav.

– Musik er et godt samtaleemne blandt kollegerne, fordi alle har en mening.

De drømmer om at indspille et par sange. Nogle, der er gode nok til at blive lagt på nettet. De henter inspiration fra bl.a. de svenske bands At The Gates og The Haunted, de amerikanske Lamb of God og Slayer og det brasilianske Sepultura. De har dog fundet deres egen edge.

– Hurtig heavy metal-musik er en ret udbredt genre, men jeg er glad for, at vi har fundet vores egen sound. Det er sikkert en subjektiv opfattelse, men sådan ser jeg det som sangskriver.

Det sker, at Toni allerede står op kl. 03.30. Søvnrytmen er uregelmæssig på grund af skiftende arbejdstider, men det har han egentlig ikke noget imod. I de tidlige morgentimer gør han de sange, han er begyndt på, færdige. Det er ofte på det tidspunkt, kreativiteten er størst.

– Når jeg laver en kande kaffe, tager guitaren i hænderne og finder på noget godt, er jeg nødt til at taste det ind på compute- ren, så jeg ikke glemmer det. Nogle gange gør jeg en sang færdig med det samme, andre gange laver jeg en række akkorder efter at have siddet og klimpret.

På terminalen løser han mange forskellige opgaver. En arbejdsdag kan f.eks. bestå af efterforskning af forsendelser, kundeservice ved udleveringsdisken og sortering af pakker. Radioen er altid tændt. Det generer ham ikke, selv om han foretrækker hårdere musik.

– Musik er et godt samtaleemne blandt kollegerne, fordi alle har en mening.

Heavy metal er en misforstået genre. Mange tror, man ikke kan danse til det. Men jeg kan godt lide at lave moves på gulvet med Slayer i højttalerne.

Toni Laakonen
Job i PostNord: Terminalmedar-
bejder hos underleverandøren I-Logistics i Uleåborg.
Nærmeste kolleger: Jonne Väärälä, Ari-Pekka Lantto, Antti Remo og Jouni Pesonen.